Sådan får du kompensation for dit forsinkede, aflyste eller overbookede fly! Kend dine rettigheder 

Det er ingen hemmelighed, at forsinkelser og aflysninger er blevet en del af den moderne flytransport. Heldigvis er der hjælp at hente, hvis uheldet er ude. Du kan ved at have et grundlæggende overblik over Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 261/2004 få op til 4.500 danske kroner tilbage pr. pasager i kompensation. Hos FlyPenge.dk hjælper vi dig med at få den berettigede kompensation, også selvom vi skal tage sagen i retten. Denne artikel fungerer som juridisk tjekliste til dig, der ønsker kompensation for aflyst fly, overbookede eller forsinkede fly.

Hovedregler i EU 261/2004

EU 261/04 er regelsættet, som beskytter dig som flypassager. Det danner grundlaget for din ret til kompensation. Hvis flyvningen er indbefattet af regelsættet, har du rettigheder i følgende tilfælde:
  1. Lange forsinkelser
  2. Aflysning
  3. Boardingafvisning
  4. Forsinket, mistet eller beskadiget bagage

1. Forsinkelser

Ifølge EU 261/2004 har du krav på økonomisk kompensation, hvis du ankommer til din endelige destination 3 timer eller mere efter det ankomsttidspunkt, som oprindeligt er planlagt af flyselskabet. Bemærk! Lander flyet med en forsinkelse på 2 timer og 55 minutter, men åbner dørene 10 minutter senere, er forsinkelsen 3 timer og 5 minutter, trods flyselskabet angiver en kortere flyforsinkelse. Du skal dog være i stand til at bevise, hvor lang tid I holdt på landingsbanen, før I fik lov til at forlade flyet.

2. Aflysning

Derudover har du efter EU 261/2004 krav på kompensation, hvis dit fly aflyses og du får besked senere end 14 dage før afgangstidspunktet. Ankomsttidspunktet på destinationen afgør kompensationsbeløbets størrelse (Se Skema nedenfor).

3. Boardingafvisning

Du har ret til kompensation, hvis du er blevet afvist ved boarding på trods af at være fremmødt til tiden med gyldigt rejselegitimation og visum. Der findes to former for boardingafvisninger; frivillig og ufrivillig. 
1. Frivillig
Flyselskaber kan i enkelte tilfælde være nødsaget til at skulle afvise boarding. Skyldes afvisningen en overbookning, vil flyselskabet opfordre dig til frivilligt at give afkald på din reservation mod en modydelse. Modydelsen kan enten være i form af refusion af din billet, ombooking til en anden afgang eller individuel aftalt kompensation.
2. Ufrivillig
Hvis der ikke melder sig et tilstrækkeligt antal frivillige til, at de resterende passagerer med reservationer kan komme med flyet, kan flyselskabet afvise dig mod din vilje. Er du tvunget til at opgive din plads skal flyselskabet udbetale kompensation. Din flyrejses distance afgør størrelsen på kompensationen (Se skema nedenfor).
Ret til rimelig forplejning og indkvartering
Du har ved forsinkelser, overbooking og aflysninger krav på dækning af eventuelle rimelige udgifter til mad, drikke og hvis nødvendigt indkvartering på hotel. Derudover skal flyselskabet tilbyde gratis transport mellem lufthavnen og overnatningsstedet samt to telefonopkald (eller e-mails eller fax). Husk derfor at gemme dine kvitteringer til dokumentation af dine udgifter.
Begrænsningen af forsinkelsen
Flyselskabets vigtigste opgave er at bringe dig fra A til B, så sikkert og så hurtigt de kan. Oplyser flyselskabet at forsinkelsen eller aflysningen skyldes ekstraordinære omstændigheder, har de pligt til at begrænse din forsinkelse mest muligt, hvis de vil slippe for at betale kompensation til dig. De har derfor pligt til at forsøge at skaffe dig en billet til en anden flyrejse. Også selvom det er et andet flyselskab fra en anden nærliggende lufthavn, der kan få dig hjem først. Du kan derfor med fordel bede flyselskabet dokumentere deres forsøg på at skaffe dig en anden billet hos et andet selskab.

4. Problemer med bagagen

Du bør som det første informere flyselskabet om din beskadiget eller forsinkede bagage i lufthavnen. Sandsynligheden for at flyselskabet godtager dit krav på kompensation er større, hvis du allerede har været i kontakt med dem. Derefter skal du udfyldt en PIR-formular (Property irregularity report) i lufthavnen. PIR-formularen er den sagsrapport du får fra kundeservice ved indcheckning af bagage. Den består af en række tal og bogstaver, der anvendes til at tjekke status på din bagage. Angiv desuden detaljer omkring din bagage, og husk at gemme en kopi af rapporten som dokumentation for din anmeldelse. Hvis din bagage er forsinket har du ret til at få dækket det mest nødvendige, eksempelvis tandbørste, undertøj, bluser og lignende. Du kan få dine udgifter dækket af flyselskabet ved fremvisning af dine kvitteringer. Du får ikke ved en forsinkelse erstatning af det, som du havde i kufferten, men udelukkende dækket de mest nødvendige udgifter.

Hvornår kan jeg få kompensation?

Det er vigtigt, at du ved hvor mange penge, du har krav på, hvis du vil være sikker på at få det rigtige beløb i kompensation. Om du har krav på kompensation og hvor meget du har krav på, afhænger af følgende:
  1. Hvor lang din samlede flyrejse var.
  2. Om du fløj til eller fra et EU land.
  3. Om flyselskabet flyver under en EU licens.
  4. Hvor mange timer du blev forsinket.

1. Din flyrejses distance er afgørende

Flyselskaber skal give dig kompensation i overensstemmelse med rejsens længde:
  • 250 euro for flyvninger under 1.500 km
  • 400 euro for flyvninger over 1.500 km
  • 400 euro for flyvninger mellem 1.500 km  og 3.500 km
  • 600 euro for flyvninger på mere end 3.500 km
Bemærk! Ovenstående beløb er pr. person.

2. Om du fløj til eller fra et EU land

Hvis du påbegynder din rejse i et EU land, er du også omfattet af reglerne, selv om din flyvning slutter udenfor EU. Det gælder dog ikke i den omvendte situation, hvor du påbegynder din flyvning udenfor EU og slutter indenfor EU – med mindre flyselskabet flyver under en EU licens.

3. Er dit fly omfattet af EU-reglerne?

Alle flyselskaber skal have en licens for at flyve ind eller ud af EU, samt internt mellem EU lande. EU-reglerne gælder naturligvis, hvis du flyver fra ét EU land til et andet. Men flyver du til eller fra et land uden for EU, skal du være særligt opmærksom på hvilke flyselskab, der er det opererende flyselskab (Operation airline). Det vil sige det flyselskab, der er ansvarlig for flyvningen. Eksempel! Har du købt en billet ved SAS, kan du ikke være sikker på, at flyvningen også opereres af SAS. En flyvning tur-retur med SAS fra Kastrup, København til Newark, New York, kan godt være opereret af SAS på turen til Newark, New York, men af et andet ikke-Europæisk flyselskab på turen hjem. Det er derfor vigtigt, at du kontrollerer hvilket flyselskab, der rent faktisk opererede din flyrejse, inden du kræver kompensation.
Afgang EU Licens Ikke EU Licens
Fra EU Kompensation Kompensation
Uden for EU Kompensation Ikke kompensation
Eftersom EU 261/2004 dækker et par lande uden for Europa, er det svært at vide, om reglerne også gælder lige netop dit fly.

4. Hvor længe du var forsinket

Din forsinkelses længde er ofte let at beregne. Det er blot forskellen mellem det tidspunkt du skulle have ankommet, og det tidspunkt hvor du faktisk ankom. Hvis flyet blev aflyst eller du af anden grund ikke kom afsted, får du blot den maksimale kompensation tilgængelig for den afstand, som din flyvning var. Forsinkelsen skal beregnes med udgangspunkt i din slutdestination, uanset hvor på rejsen forsinkelsen fandt sted. Bemærk! Flyselskabet registrerer normalt ankomsttidspunktet som det tidspunkt, hvor flyets hjul rammer landingsbanen. Du har dog krav på kompensation frem til det tidspunkt flyets døre åbnes, og du får lov til at forlade flyet.
Flyvning på 0-1.500 km. Flyvning på mere end 1.500 km indenfor EU Flyvning på mellem 1.500-3.500 km. Flyvning over 3.500 km.
Under 3 timer 0 0 0 0
3-4 timer 250 euro 400 euro 400 euro 300 euro
Over 4 timer 250 euro 400 euro 400 euro 600 euro

Forsinkelse opstået uden for EU

Du er ikke berettiget komposition, hvis det forsinkede fly både havde afgang og ankomst uden for EU. Ifølge EU-reglerne om kompensation skal enten afgangs-landet eller ankomst-landet for den forsinkede eller aflyste flyafgang ligge i EU. Rejser du fra et EU-land til et land uden for EU, er det i EU-landet, du skal kontakte de relevante myndigeder, hvis flyselskabet afviser jeres krav.

Ekstraordinære omstændigheder

En ekstraordinær omstændighed betyder kort og godt, at den pågældende forsinkelse, overbookning eller aflysning er uden for flyselskabets kontrol. Flyselskabet har således ikke været i stand til at forudse eller forberede sig på situationen. I lovens forstand er en ekstraordinær omstændighed ikke nødvendigvis det samme, som man normalt vil opfatte som ekstraordinært. Ifølge EU 261/2004 omfatter ekstraordinære omstændigheder:
  • Uønskede vejrforhold
  • Ulovlig arbejdsnedlægning
  • Uanmeldte strejker
  • Sikkerhedsforanstaltninger i lufthavnen
  • Politiske opstande eller protester
  • Skjulte produktionsfejl
  • Sygdom hos besætning/personale
  • "Bird strikes" - sammenstød med fugle
Flyselskabet har ud fra ovenstående omstændigheder ikke pligt til at udbetale kompensation. Dog skal de dokumentere, at aflysningen eller forsinkelsen skyldes usædvanlige omstændigheder, som ikke kunne have været undgået. Flyselskabet skal altså bevise det, ellers skal de stadig betale dig kompensation. Tag derfor altid dine forholdsregler og spørg dig selv "hvis ansvar er det, at det her skete?". Bemærk! Du er som udgangspunkt ikke berettiget kompensation, når dit fly er forsinket på grund af tidligere afgange.

Tekniske problemer

Det er flyselskabets eget ansvar at vedligeholde deres fly. Tekniske fejl betragtes derfor ikke som en ekstraordinær omstændighed. I enkelte tilfælde kan tekniske problemer fritage flyselskabet for at betale kompensation. Flyselskabet skal dog kunne påvise, at de tekniske problemer er usædvanlige og ikke kunne være undgået, selv om alle forholdsregler var truffet. Det er de nationale luftfartsmyndigheder, som skal vurdere disse spørgsmål. Her i Danmark er det Trafik- og Byggestyrelsen, du skal kontakte.

Hvordan kontakter jeg flyselskabet?

Du kan selv vælge at kontakte flyselskabet for kompensation. De fleste flyselskaber har en online formular, du skal bruge, når du kræver kompensation. Bemærk! Der er ofte særlige betingelser eller politikker fra flyselskabet, som du skal godkende, når du indsender dit krav om kompensation. Det er vigtigt, at du forstår disse betingelser, idet du bliver bundet af dem, og idet de godt kan stille dig dårligere, end loven ellers stiller dig. Betingelserne kan eksempelvis give flyselskabet urimeligt lang tid til at håndtere dit krav på kompensation eller forhindre dig i efterfølgende at overdrage kravet til selskaber som FlyPenge.dk, hvis flyselskabet afviser at betale kompensation til dig.

Kom igang med FlyPenge.dk

Er EU forordningen 261/2004 alligevel en lidt for stor mundfuld for dig, er vi hos FlyPenge.dk altid klar til videreføre din sag. Vi er fast besluttet på at håndhæve dine rettigheder som flypassager verden over. Vores mission er at hjælpe dig med at få dine penge tilbage for din forsinkede, aflyste eller overbookede flyrejse. Vores dygtige juridiske afdeling gennemgår din sag helt gratis. Vi kontakter derefter flyselskabet på dine vegne og gør krav på kompensationen. Når flyselskabet har betalt, indbetaler vi kompensationen til din bankkonto. Helt problemfrit. Du finder vores kontaktinformation her: kontaktinfo. Vi ser frem til at høre fra dig!

Asta har fløjet med Norwegian Air Shuttle og har modtaget: 467 €

Cecilie har fløjet med EasyJet og har modtaget: 388 €

Bent har fløjet med KLM og har modtaget: 623 €

Tommy har fløjet med EasyJet og har modtaget: 623 €

Thea har fløjet med Ryanair og har modtaget: 383 €

Ida har fløjet med Ryanair og har modtaget: 383 €

Lars har fløjet med Ryanair og har modtaget: 383 €

Leif har fløjet med Norwegian Air Shuttle og har modtaget: 1.246 €

Henrik har fløjet med Ryanair og har modtaget: 958 €

Jákup har fløjet med British Airways og har modtaget: 388 €

Jan har fløjet med Scandinavian Airlines System og har modtaget: 623 €

Eva har fløjet med Norwegian Air Shuttle og har modtaget: 582 €

Anna Sofie har fløjet med Norwegian Air Shuttle og har modtaget: 194 €

Maja har fløjet med KLM og har modtaget: 623 €

Linda har fløjet med Norwegian Air Shuttle og har modtaget: 623 €