SAS fik røde flyveører efter reklamen “What is truly Scandinavian?”

Det er næppe gået nogens næse forbi, at SAS‘ nyligt udgivne reklamevideo ”What is truly Scandinavian?” (På dansk: ”Hvad er virkelig skandinavisk?”), har igangsat en større shitstorm mod flyselskabet.

Videoens budskab er da også ganske klart: Skandinavisk kultur findes i virkeligheden slet ikke, alt sjæles fra andre lande.

Men er denne kritik berettiget eller blot en misforståelse?

En stor streg under Janteloven

Videoen har delt folk i to poler. Dem som mener, at det er globalistisk propaganda og en krænkelse af de skandinaviske værdier, og dem som ikke mener, at det er reklamen, der er problemet, men derimod folk som forsøger at holde fast i et ”Morten Korch Danmark”

Et udsagn i reklamen, som i den grad har fået modtagerne op i det røde felt, er da en sort mand siger: ”Vi er ikke bedre end vores vikingeforfædre”.

Set fra et markedsføringsperspektiv er det et tvetydigt budskab, SAS formidler. Budskabet sætter en stor streg under Janteloven, og ydermere træder det på sit kernepublikum.

Når det så er sagt, har det uden tvivl ikke været SAS intention at genere sine kunder.

Det ligger i menneskets natur at lade sig inspirere

Det er en kendsgerning, at alle verdens kulturer er dannet på ryggen af andre. Vi lader os inspirere af andre i alle former for kunst, herunder musik, film, teater, madlavning, dans, litteratur, billedkunst etc., og denne inspiration skaber tilsammen en kultur, som vi er stolte af. Dette hvad end man er fra Danmark, Thailand eller Amerika.

Inspiration kommer alle steder fra, men særligt rejser stimulerer den kunstneriske fantasi. Vores verdensberømte forfatter H.C Andersen udtrykte i ”Mit Livs Eventyr” fra 1855 selv glæden ved og den inspiration han hentede fra rejser. ”At rejse er at leve”, som han så poetisk skrev, var netop et udtryk for den udvikling, der findes ude i verden blandt fremmede mennesker og kulturer. Vi lever mere intenst, når vi rejser, og vi lærer meget af det, der er fremmed.

Et smukt budskab om mangfoldighed?

Det budskab, som SAS mislykkedes med at få frem, er, at det er unikt for skandinaverne at rejse rundt i verden, lære om andre kulturer, blive inspireret af dem, og implementere det fremmede i vores kultur og forfine det. SAS mener således, at den skandinaviske kultur er unik på den måde, at vi imødegår det fremmede, og udvider vores verden gennem rejser. På den måde er det et virkelig smukt budskab, der opfordrer alle til at værdsætte det, de arver fra deres kultur uden nødvendigvis at føle, at de ejer det. Særligt et relevant emne i vores tid hvor vi i høj grad sammenligner os med andre i stedet for blot at nyde livet, og dem vi er.

Offentligheden sat i kog

I øjeblikket har videoen på YouTube over 100.000 tommelfingre ned, og kun lidt over 12.000 tommelfingre op. SAS har udtalt, at de fuldt ud står bag budskabet, og alle hadefulde kommentarer er resultatet af et koordineret cyberangreb.

Men virkeligheden er blot, at SAS står midt i en shitstorm, der har sat offentligheden i kog. SAS har deaktiveret kommentarerne til videoen, og de har desuden også erstattet den oprindelige 2 minutter og 43 sekunder lange video med en ny ”kortere og klarere” 45 sekunders version, hvor de blandt andet har klippet udsagnet med vikingeforfædre ud.

Du kan se hele kampagnevideoen "What is truly Scandinavian?" her:

[arve url="https://www.youtube.com/watch?v=wY8uajAm9N8" title="What is truly Scandinavian?" description="We are very proud of our Scandinavian heritage. Many of the things we call Scandinavian today have been brought here and refined by curious, open-minded and innovative Scandinavians. Travelers are bringing great ideas home." upload_date="2024-02-01T08:00:00+08:00" thumbnail="6243" /]

Læs også om hvorfor H.C Andersen skrev sit berømte citat; "At rejse er at leve", og hvorfor rejser lærer os så meget.

Asta har fløjet med Norwegian Air Shuttle og har modtaget: 467 €

Cecilie har fløjet med EasyJet og har modtaget: 388 €

Bent har fløjet med KLM og har modtaget: 623 €

Tommy har fløjet med EasyJet og har modtaget: 623 €

Thea har fløjet med Ryanair og har modtaget: 383 €

Ida har fløjet med Ryanair og har modtaget: 383 €

Lars har fløjet med Ryanair og har modtaget: 383 €

Leif har fløjet med Norwegian Air Shuttle og har modtaget: 1.246 €

Henrik har fløjet med Ryanair og har modtaget: 958 €

Jákup har fløjet med British Airways og har modtaget: 388 €

Jan har fløjet med Scandinavian Airlines System og har modtaget: 623 €

Eva har fløjet med Norwegian Air Shuttle og har modtaget: 582 €

Anna Sofie har fløjet med Norwegian Air Shuttle og har modtaget: 194 €

Maja har fløjet med KLM og har modtaget: 623 €

Linda har fløjet med Norwegian Air Shuttle og har modtaget: 623 €