Den ikoniske Cathédrale Notre Dame de Paris nåede for nylig en vigtig milepæl i gennemførelsen af restaureringen, efter at 200 tons stillads blev fjernet fra den beskadiget katolske domkirke. Siden den 15. april 2019, hvor den brød i brand, har et massivt renoveringsarbejde stået på. Fjernelsen af de sidste dele af stilladset markerer en sejr i sig selv. Nu kan et nyt kapitel i restaureringsarbejdet gå i gang.
For at fejre dette er her fem fantastiske fakta, som du måske ikke vidste om Notre Dame-katedralens igangværende restaurering.
Restaureringsteamet skal bære fuldt beskyttelsesudstyr.
Arbejdere på restaureringsteamet bærer en uniform bestående af fuldt beskyttelsesudstyr med åndedrætsassistance. Når de er færdige, fjerner de alt udstyr, for derefter at tage et varmt brusebad. De må maksimalt været eksponeret i 150 minutter, så det kan blive til mange varme brusebade på en arbejdsdag.
Det er dog ikke på grund af COVID-19 - selvom arbejdet er blevet bremset markant som et resultat af virussen - men det skyldes derimod det giftige blystøv, der blev spredt over stedet som følge af branden. Ilden smeltede omkring 440 ton bly inde i det 850 år gamle tag, hvilket førte til spredning af giftigt affald. Oprydning blev standset, mens luftkvaliteten og giftigt støv blev behandlet.
Glasspecialister brugte vatpind og vand til at fjerne giftigt bly fra de skrøbelige glasmalerier.
Dokumentarfilmen Saving Notre Dame viser blandt andet glasforskeren, Claudine Loisel, der har til opgave at gendanne det smukke farvede glas, som katedralen er berømt for. Glasmesterværkerne forblev stort set intakte efter branden, men de blev udsat for 'termisk chok' og dannede mikrobrud i nogle af panelerne.
De smukke glasvinduer blev også påvirket af det giftige blystøv. Derfor blev en større dekontamineringsplan sat i gang, hvor præcisionsstøvsuger og enkle vatkugler omhyggeligt blev brugt til at fjerne eventuelle rester. Holdet opfandt desuden en ny måde at anvende røntgenspektroskopi på. Røntgensignalet kunne nøjagtigt bestemme det antal blide klude, der var krævet for at løfte blyet af glasset uden at beskadige malingen.
550 tons smeltet, ustabilt stillads har på usikker vis støttet restaureringsarbejdet.
Ca. 550 ton smeltet stillads har støttet katedralen efter branden. Før branden var metalkonstruktionerne på plads til brug i det planlagte restaureringsarbejde. Den ekstreme varme fra branden fik stilladset til at smelte og vride sig sammen med bygningen, hvilket medførte store problemer for renoveringsteamet. Mens den nylig offentliggjorte rapport forklarer, at 200 ton er fjernet, har holdet været nødt til at kæmpe under ustabile forhold og endda opgive arbejdet, når vinden er blevet for stærk.
Geologer rejste dybt ind i huler under Paris for at finde kalksten, der matcher kalkstenen i det originale hvælvede loft.
Mens der før i tiden var planer om en taghave og et moderne spir, blev det efterfølgende meddelt, at Notre Dame ville blive restaureret præcis, som den så ud før den ødelæggende brand. Restaureringsteamet har ikke gået på kompromis for at få elementerne præcis som de originale materialer.
Eksperter skal for at stabilisere og gendanne hvælvet finde kalksten med identiske egenskaber som de århundreder gamle blokke, der allerede er der.
Geolog, Lise Leroux, studerede stenen for at finde dens oprindelse. Det førte hende til stenbrud under Paris, nu almindeligt kendt som katakomberne, hvor hun har været i stand til at matche mikrofossiler, der findes der, med prøverne fra de hvælvende sten i katedralen.
En 3D digital tvilling af katedralen er ved at blive lavet for at identificere den ukendte historie om Notre Dame.
Under renoveringen af katedralen har holdet brugt innovative teknologier, herunder et 3D-digitalt kort over strukturen. Ingen originale planer har overlevet. Heldigvis havde Rémi Fromont allerede oprettet en 3D-scanning af den komplekse tagkonstruktion i 2014. Denne kan nu levere de data, de har brug for, for at bringe det tilbage nøjagtigt som det var før branden. Der er også et system på plads til at skabe en 3D digital tvilling af katedralen, når restaurationen er tilendebragt. På den måde vil man forbedrede sig på eventuelle fremtidige katastrofer.
Flere oplysninger om Saving Notre Dame er tilgængelige på
det officielle NOVA- websted.
Læs også om hvordan den restaureret Notre Dame kommer til at se ud.