Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, har afsløret planer om at omdøbe Turkish Airlines til 'Türkiye Hava Yolları'. Omlægningen er en del af et globalt fremstød for at få landet kendt under sit lokale navn Türkiye.
Det tyrkiske nationale flyselskab, Turkish Airlines, har gennem de sidste årtier sigtet efter et bredt internationalt publikum. Sloganet “Widen Your World” vidner netop om selskabets mission om at blive et førende europæisk luftfartselskab med et verdensomspændende rutenetværk.
Men nu ønsker landets præsident Erdogan, at det nationale flyselskab skal gennemgå et rebrand som led i landets planer om at blive kendt internationalt som Türkiye.
"Tyrkiet eksisterer ikke længere. Det er Türkiye,” sagde Erdogan i forbindelse med lanceringen af Türksat 5B-satellitten tirsdag.
"Türkiye Hava Yolları vil blive indskrevet på skrogene af vores fly i stedet for Turkish Airlines."
Luftfartsselskabet har været kendt som Türkiye Hava Yolları indenrigs siden det blev grundlagt i 1933. 'Hava Yolları' er den tyrkiske betegnelse for flyselskaber, mens navnet 'Türkiye' udtales som tur-key-yay.
Den tyrkiske regering ejer en andel på 49 procent i flyselskabet, mens de resterende 51 procent er børsnoteret.
Læs også om 6 ting du bør vide før du rejser til Tyrkiet.
Hvorfor vil Türkiye skiftet navn?
Den tyrkiske regering hævder, at navnet "Turkiye" bedre inkarnerer tyrkisk kultur og værdier, men eksperter mener, at navneændringen er en del af et forsøg på at distancere landet fra fuglen, kalkunen.
I en pressemeddelelse i december sagde den tyrkiske regering netop, at rebrandingen er til for at "bevare og glorificere vores nations kultur og værdier."
Tidligere i år sendte Ankara et brev til FN, der formelt registrerede landets navn som "Türkiye" - som det staves og udtales på tyrkisk. Landet kaldte sig "Türkiye" i 1923 efter sin uafhængighedserklæring.
I december 2021 gav Erdogan mandat til, at sætningen 'Made in Türkiye' skulle vises på tyrkisk eksport.
Turismesektoren har været i hovedårsagen for navneændringen
. Tidligere i år udgav den tyrkiske regering en reklamevideo, der viser turister fra hele verden, der siger "Hello Türkiye" på berømte destinationer.
Andre organisationer og politikere fra andre lande har taget det nye navn og udtale til sig i år, herunder NATO.
FN og NATO begyndte formelt at bruge "Türkiye" i stedet for "Tyrkiet" i år.
NATO's generalsekretær Jens Stoltenberg omtalte landet som "Türkiye" under besøg i Helsinki og Stockholm i juni, ligesom den finske præsident Sauli Niinisto og den svenske premierminister Magdalena Andersson gjorde.
De to lande forsøger at overvinde en tyrkisk indvending mod deres forsøg på at tilslutte sig militæralliancen.
Som NATO-allieret har Ankara magten til at blokere deres tilbud om medlemskab. Landet anklager de to nordiske nationer for at støtte kurdiske militante grupper.
Læs også om lær at sige “hej” på hebraisk, haitisk kreolsk, tyrkisk, fransk, amharisk, tysk og filippinsk.
Over 300 fly skal males om
Hvis det tyrkiske luftfartsselskab skal gennemgå navneændringen, skal over 300 fly males om.
Ifølge
Planespotters.com har flyselskabet 318 fly, hvor Airbus A321, Airbus A330, Boeing 737 og Boeing 777 udgør størstedelen af dens flåde.
Læs også om Lufthansa bliver kønsneutralt.