Har du nogensinde haft en bitter smag i munden efter en øl på din flyrejse? Er svaret ja, så findes der en god forklaring.
God øl smages med både næse og mund. Humlen, den behagelige florale smag og valget af gær karakteriserer øllens unikke smag. Balancen mellem disse aromaer er en hel videnskab i sig selv, særligt eftersom op til 80% af det, vi anser for smag, er afledt af lugt.
Dine smagsløg bliver for alvor sat på prøve under din flyrejse. Alle som har haft fornøjelsen af at spise mad serveret i luften ved, at det ikke er nogen kulinarisk oplevelse. Det varierende lufttryk, den tørre og tynde luft og ikke mindst den konstante støj fra flyets motorer er alt sammen med til at forstyrre oplevelsen af smag. Eksempelvis bliver bitterheden mere gennemtrængende, mens sødme og surt undertrykkes.
Læs også;
Dine smagsløg manipuleres i flyveren
SAS har derfor i samarbejde med det danske mikrobryggeri Mikkeller forsøgt sig at lave en øl, som er særligt tilpasset det specielle miljø i flykabinen. En opgave som umiddelbar kunne virke svær at løse. Men for Mikkeller der ligger i den øverste liga, hvad angår de bedste bryggerier i verden, ja så synes sværhedsgraden akkurat tilpas.
Flymiljøet driller dine smagsløg
Det er et nørdede projekt at brygge øl særligt tilpasset det usædvanlige miljø ombord på et fly. I 10 kilometers højde ligger luftfugtigheden på kun 6-10%, hvilket overraskende er tørrere end mange ørkener. Det er ikke så mærkeligt, at næseslimhinderne tørrer ud og de primære aromaer bliver kvalt.
Det er her forholdene mellem grundsmagene spiller ind. Bitterhed har en tendens til at blive mere voldsom, mens det salte og søde bliver undertrykt. I flymiljøet mister du faktisk op mod 30% af din smagsoplevelse. Det kræver nøje justering af smagforholdene, hvis man ikke vil ende op med en overdrevet bitter smag bagerst på tungen.
Kunsten at brygge den perfekte øl
Derfor blev en helt ny strategi til brygning af øl til flypassagerer sat i værk. Grundlæggeren af Mikkeller Borg Bjergsø gik i gang med at gennemføre en række smagseksperimenter under flyvning for at forstå de forskellige sanser, som påvirker smagen.
Og med god grund. Efter flere smagsprøver lykkedes det at skabe en øl, hvor bitterstofferne og aromaerne gik op i en højere enhed.
Siden samarbejdet startede tilbage i 2014 er det blevet til 18 forskellige øl inklusiv en alkoholfri. Alle passagerer hos SAS kan bestille en af Mikkellers spændende dåseøl, mens flakseøllene kun er dedikeret til passagerer på businessclass.
SAS satser på lokale råvarer
Unikke øl er kun en del af SAS menukort. Foruden øl sætter SAS en ekstra indsats i sine måltider. Sidste år lancerede de madkonceptet "New Nordic by SAS", hvor fokus er på lokale råvarer og den nordiske madfilosofi. En satsning der har gjort SAS til den ledende aktør på markedet.
Menuen står blandt andet på ingredienser som norsk fjordlaks, svensk lam, dansk kalvekød og lokalt dyrkede grøntsager. Alt mad serveres i genanvendelige emballager designet speciel til den begrænsede plads i flykabinen. SAS opretter løbende nye mad- og drikkemenuer, som matcher årstiden.
Du kan læse mere om SAS her.