Passagerer på flyvninger inden for Europa vil snart kunne anvende sin telefon med højkapacitetsforbindelser uden at aktivere flytilstand. Men er det en god ting?
Europa-Kommissionen har vedtaget, at flyselskaber må udbyde 5G-teknologi om bord ud over at tillade mobildata.
Dette betyder, at passagerer er fritaget for at bruge flytilstand på sine telefoner, trods de konkrete detaljer herom, ikke er blevet meddelt ud.
Ændringerne gør det muligt for rejsende at foretage telefonopkald, sms'e og streame videoer.
Hvorfor skal passagerer aktivere flytilstand på flyvninger?
Flypassagerer i EU anmodes i øjeblikket om at slukke mobiltelefoner eller aktivere flytilstand under hele flyrejsen.
Dette skyldes, at der historisk set var ringe forståelse for, hvordan mobildata kunne påvirke flyets kommunikations- og navigationssystemer.
Teorien var, at personlige elektroniske enheder kunne udsende et signal inden for samme frekvensbånd som flyets, og dermed skabe elektromagnetisk interferens.
Ifølge administrerende direktør for den britiske komité for flysikkerhed, Dai Whittingham, viser erfaringerne, at risikoen for forstyrrelser er meget. Han ser derfor roligt på en fremtid med fri anvendelse af mobile enheder om bord på fly.
"Den rejsende offentlighed ønsker 5G. Tilsynsmyndighederne vil åbne for denne mulighed, men der bliver fortaget nogle skridt for at sikre, at alt, hvad de gør, er det sikkert,” fortalte han til nyhedsmediet BBC.
USA er ikke med på bølgen
I USA er der blevet udtrykt bekymring over, hvordan 5G-frekvenser kan hæmme flyets systemer og endda forårsage ændringer i højdemålinger. Forbuddet blev indført i 1991 i USA og stort set alle verdens lande.
Da forslaget om tilladelse af tale- og datatjenester under flyvningen via mobile trådløse frekvenser igen blev taget op til revision i 2020, var den amerikanske føderale kommunikationskommission hurtig til at forkaste det.
Dette er dog ikke et problem i Storbritannien og EU, hvor infrastrukturen for mobildate er anderledes end den amerikanske. Ifølge Whittingham bruger vi i her et andet sæt frekvenser til 5G og desuden lavere strømindstillinger end dem, der er tilladt i USA.
Flytilstand på din telefon er derfor stadig nødvendig at tilslutte, når du rejser uden for EU’s grænser.
I EU har elektroniske enheder været tilladt på fly siden
2014, men med langsomme hastigheder.
Hvornår vil flypassagerer kunne foretage telefonopkald i EU?
Godkendelsen fra EU-Kommissionen betyder, at flyselskaberne snart vil tillade passagerer at bruge mobiltelefondata om bord på fly.
Europæiske medlemslande har frem til 30. juni 2023 til at tilgængeliggøre 5G-teknologi om bord på fly.
Det betyder, at flypassagerer vil kunne foretage telefonopkald, få adgang til apps og streame musik og videoer på flyvninger næste år.
"The sky is no longer the limit, når det kommer til de muligheder, som superhurtig, højkapacitetsforbindelser tilbyder.”
Således udtalte Thierry Breton, EU-kommissær for det indre marked. Han forklarede i en pressemeddelelse, at 5G-mobildate vil muliggøre innovative tjenester for mennesker og vækstmuligheder for europæiske virksomheder.
Flyselskaberne vil være i stand til at levere højhastighedsinternet med 5G, hvilket vil give passagererne mulighed for at downloade en film i løbet af få minutter.
Synes du, at det er gode nyheder, at man som passager nu kan bruge sin telefon ubegrænset under flyrejsen?
Læs også om skal du virkelig slukke din mobiltelefon i flyet?