Flere lande er allerede begyndt at vaccinere deres borgere mod coronavirus (som har det officielle navn SARS-CoV-2). Men betyder det så, at flyselskaber og regeringer fremover vil kræve, at rejsende er vaccineret før de hopper ombord på flyet?
Hvis du føler dig ekstra optimistisk efter de gode nyheder fra Pfizer, BioTech, AdaptVac, AstraZeneca, Moderna og andre vaccineproducenter, så er du ikke alene.
I løbet af de næste par måneder er der sikkert mange af os, som vil blive vaccineret mod den forfærdelige sygdom COVID-19. Hvis du - ligesom mig - længes efter at se venner og kære eller at rejse ud i verden igen, så er det bestemt betryggende nyheder.
Et stort flyselskab vil kræve coronavaccine af deres passagerer
Men når du forbereder dig på at blive vaccineret - eller hvis du er en af dem, der udelukker enhver form for vaccine, så er det vigtigt at vide, at nogle flyselskaber og regeringer sandsynligvis vil kræve bevis på en corona-vaccination. Hvis du er en af dem, der skal vaccineres først, hvor proceduren ikke er helt på plads, så skal du selv tage initiativet og være forberedt på nogle kedelige uglamourøse papirer.
Det nationale australske flyselskab, Qantas, har allerede udtalt, at de kræver, at internationale rejsende har fået corona-vaccinationerne, inden de flyver. Qantas har tidligere på året fjernet alle sine internationale flyvninger frem til slutningen af marts 2021.
Administrerende direktør Alan Joyce har foreslået at ændre flyselskabets vilkår og betingelser til i fremtiden at kræve passagerer er vaccineret mod corona. Han ser det som ”en nødvendighed" for internationale rejsende, der ankommer til Australien, og for enhver, der også ønsker at forlade landet.
"Australiens succes med næsten at eliminere COVID-19 betyder, at vi har brug for en vaccine til internationale rejser for at genstarte flyvningerne ordentligt," sagde Joyce. "Vi har pligt til at passe på vores folk og vores passagerer, og når en sikker og effektiv vaccine bliver let tilgængelig, vil det være et krav."
Joyce foreslog først, at hans flyselskab undersøgte politikken i slutningen af november. Qantas ser nu ud til at være det eneste blandt globale flyselskaber, der pålægger passagerer at blive vaccineret.
Qantas's vaccinekrav afspejler stort set den australske regerings holdning til sagen.
I november udtalte Australiens sundhedsminister Greg Hunt, at den australske regering muligvis kræver, at rejsende fremlægger "bevis for vaccination" for at komme ind over dets grænser. I august foreslog den australske premierminister Scott Morrison i et radioprogram, at han ville gøre en vaccine obligatorisk for alle australiere, skønt han senere ændrede sit udsagn.
Australien har kun registreret en håndfuld nye COVID-19-infektioner om dagen efter måneder med strenge lockdowns og hårde indrejseregler. Midt under pandemien har Australien stort set forbudt sine egne borgere at forlade landet, og ugentlige pålagt grænser for, hvor mange australiere der kan rejse hjem.
Hvad med dem som ikke vil lade sig vaccinere?
Når det så er sagt, så vil der være passagerer, der af flere grunde ikke vil lade sig vacciner. Håndtering af disse undtagelser vil være kritiske og komplekse for flyselskaber.
Vi ved, at skruppelløse passagerer i mange tilfælde har været i stand til at misbruge regler som f.eks. regler om servicedyr for handicappede passagerer for at undgå kæledyrsgebyrer, ofte ved hjælp af falske online certificeringsfirmaer. Det er ikke svært at trække en linje derfra til forfalskede vaccinepapirer.
Uanset hvad kan det godt være, at nogle regeringer vil kræve, at passagerer vaccineres som en betingelse for indrejse eller for at undgå deres to-ugers karantæne. Du kan sandsynligvis forvente, at det er tilfældet i lande, hvor myndigheder har gjort et stort stykke arbejde for at begrænse eller endda stoppe lokal transmission af COVID-19.
Det gælder for lande såsom Australien, Kina, Hong Kong, Island, New Zealand, Sydkorea, Taiwan.
Først en realitet når en vaccine er bredt tilgængelig
Hvorvidt et flyselskab kan kræve, at du er blevet vaccineret mod COVID-19, før du flyver med dem, afhænger af det land, dit flyselskab er baseret i, såvel som hvor du er bosat. Men eftersom flyselskaber generelt er private virksomheder, så de kan kræve det af deres kunder.
De fleste større flyselskaber er afhængige af vaccinerne som en måde at åbne muligheden for internationale rejser på igen. Den globale lufttrafik faldt betydeligt under COVID-19-krisen med 96,7 % i Europa i juni 2020 sammenlignet med juni 2019 ifølge International Air Transport Association.
International Air Transport Association (IATA), den førende brancheorganisation for globale passagerfly, udtalte i november, at man ikke forventer, at vacciner vil være bredt tilgængelige før midten af 2021.
I mellemtiden bør regeringer samarbejde med flyselskaber for at åbne grænser, og erstatte obligatoriske karantæneperioder for internationale rejsende med flere coronatest, fortalte medicinsk rådgiver David Powell på et IATA-møde i november.
En uforudsigelig tid kræver tålmodighed
Så her er, hvor det bliver vanskeligt. Eftersom alt dette sker meget hurtigt og flere vacciner allerede er rullet ud i verden, vil forholdene som resultat ændre sig hurtigt. Det er derfor svært at forudsige præcis, hvad flyselskaberne og regeringerne vil kræve med hensyn til bevis. Den første ting, du skal have ved hånden, er en portion tålmodighed.
Når du skal vaccineres så sørg for at gemme, scanne og fotokopiere hvert stykke papir, uanset om det er et lægebesøgsnotat, udskrift, den lille medicinske indlægsseddel, bivirkninger, du får udleveret eller hvad som helst andet.
Det er fremragende, hvis du får et vaccinecertifikat. Et vaccinecertifikat skal angive dit navn, datoen for din vaccination eller vaccinationer, den læge, der administrerede den, den administrerede vaccine, lotnummeret på vaccinen og placeringen af vaccinationscentret.
Det kan være værd at få lavet et tilsvarende certifikat på engelsk med stempel og underskrift af din læge. På det oversatte certifikat bør din nationalitet fremgå øverst, og derudover bør din læges stempel og underskrift ses tydeligt i bunden. Teksten på engelsk kunne lyde således:
I, [lægens navn], registration number [registreringsnummer] confirm that I administered the SARS-CoV-2 coronavirus vaccine type [navnet på vaccinen] to protect against COVID-19 to [dit navn] on [efterlad særligt meget plads her til to potentielle datoer] at the immunisation centre in [for bynavn]. It is my considered medical opinion that [dit navn] is now fully vaccinated against COVID-19 according to the [dit lands navn] system.
Afhængigt af hvordan din vaccine er pakket, kan du med fordel også tage emballagen med hjem. Det vil også give dig et bevis på, hvilke af de vacciner, du fik.
Det føles måske som en del papirarbejde. Men for at være helt ærlig. Er det papirarbejde ikke det værd, hvis det betyder, at du kan komme ud at rejse igen?
Læs også om det bør du vide om Europas nye COVID-19-restriktioner.