Du får normalt mulighed for at CO2-kompensere, når du booker en flyrejse. I bund og grund finansierer dit bidrag plantning af træer og andre projekter, der har til formål at opveje de kulstofemissioner, du udleder på din flyrejse.
Det er et smart markedsføringstrick. Men kulstofkompensation er en farlig distraktion fra behovet for at reducere emissioner.
Mens de globale luftfartsemissioner næsten blev halveret under corona-pandemien, forventes de at nå niveauerne fra før pandemien ved udgangen af dette år. Faktisk ser det ud til, at de vil stige yderligere 25 procent inden 2030, hvilket vil have katastrofale konsekvenser for natur- og klimasårbare nationer.
Kulstofkompensationsordninger fastholder ideen om, at klimakrisen ikke skal forhindre os i at rejse flere gange om året. De dæmper klimaskylden, mens de giver problemet videre til en anden.
Eksperter er også enige om, at de ikke virker. I 2017 konkluderede en rapport fra EU-Kommissionen, at 85 procent af udligningsordningerne etableret under Kyoto-protokollen Clean Development Mechanism ikke formåede at reducere emissionerne. Og sidste år holdt EU op med at tælle kompensationsordninger med i emissionsreduktionsmålene.
Der er bedre måder at reducere din feries CO2-udledninger på. Så hvad skal du gøre i stedet for?
Flyv mindre, bliv længere og reducere dit CO2-aftryk
Du kan begrænse antallet af flyvninger, du tager. Det er den enkleste og mest effektive måde at reducere din feries udledninger på.
Jo mere du flyver, jo tungere vejer dit CO2-aftryk.
Så flyv mindre, hold færre korte, men derimod længere ferier, således du kan opholde dig på din destination i mere en blot et par dage eller en uge. Du kan på den måde nyde en mere afslappende ferie og en mulighed for også at udforske din destination mere i dybden.
Planlægning af din rejse er vejen frem. Du kan desuden spare mange penge sammen til din drømme ferie. Og hvis du planlægger og bestiller din flyrejse på det rigtige tidspunkt, så har lige pludselig penge til et par ekstra dage på din rejse.
Læs også om rejs på budget – Spar penge på din flyrejse.
Udforsk dine rejsedestinationer aktivt eller med emissionsfri transport
Når du udforsker din rejsedestination til fods, gavner det ikke kun klimaet, men ofte også din oplevelse, da vidunderlige uventede og begivenhedsrige ting vil ske. Når du går, cykler eller sejler i kajak får du et mere intimt perspektiv under din ferie. Det skaber mindeværdige tilfældige møder med lokalbefolkningen. Har du ikke fysisk mulighed for at gå eller cykle, så er den offentlige transport altid at foretrække frem for taxi eller en lejet bil.
Reducer dit 'fødeaftryk' på ferien
37 procent af de globale drivhusgasser kommer fra fødevareproduktion. Derfor kan det, du spiser på din rejse, også påvirke dit samlede CO2-fodaftryk betydeligt.
Når du vælger at spise lokalt, begrænser du din mads rejse, før den rammer din tallerken. Madmarkeder og restauranter, der serverer friske, lokale råvarer er et godt sted at starte. Som en bonus giver dette dig normalt chancen for at prøve lokale delikatesser og opdage de retter, der virkelig smager himmelsk. Måske du endda kan være heldig at få opskriften af ham eller hende, der har lavet maden.
Du får desuden en helt anderledes indkøbsoplevelse og indblik i de lokales hverdag, når du handler hos de mindre gårdbutikker, vejboder og småproducenter.
Hvis du vil gå et skridt videre, kan en plantebaseret kost reducere dit personlige CO2-aftryk med op til 73 procent.
Nye alternativer til CO2-kompensation
Store flyselskaber, herunder British Airways, Lufthansa og KLM, har for nylig lanceret ordninger, der giver passagerer mulighed for at finansiere brugen af
det grønne brændstof, Sustainable Aviation Fuel(SAF). Blandet i et forhold på 50 procent med standard flybrændstof har SAF'er potentiale til at sænke flyemissioner med op til 80 procent.
Imidlertid er deres langsigtede effektivitet med hensyn til at dekarbonisere rejser stadig ukendt, og disse ordninger er stadig frivillige og dyre. Hvilken indflydelse de vil have, er endnu uvist.
Læs også om hvordan du kan gøre din næste rejse mere bæredygtig.
Få din flyrejse til at tælle
Pandemien har tegnet et billede af, hvad der sker, når turismen stopper.
Ifølge den nonprofit miljøorganisation
Conservation International gav COVID-lockdowns en stigning i ulovlig minedrift og skovrydning i Colombia og Brasilien. Ifølge organisation har sammenbruddet af turistindustrien i Afrika medført en "alarmerende stigning" i krybskytteri og handel med vilde dyr.
Forummet for rejse- og turistbranchen,
World Travel and Tourism Council, anslår, at turisme tegner sig for godt 319 millioner arbejdspladser globalt. Ud over at beskytte skovene mod mere udvindingsindustrier, finansierer den afgørende WTTC mod krybskytteri. Selskabet har hjulpet med at etablere marine og terrestriske områder, der bevarer den globale biodiversitet.
Kulstofkompensation er på ingen måde et plaster på vores klimakrise.
Det kræver både reduktioner i kulstofemissioner plus omfattende
rewilding at redde jorden. Hvis du vælger at flyve, så se efter naturpositive ferier, som aktivt gavner dyrelivet og deres levesteder, og vælg rejser, der sikrer, at de penge, du bruger, ender i de lokales hænder.
Kulstofkompensation er ikke et plaster på vores klimakrise.
Vil du være en grønnere rejsende? Sandheden er, at du bliver nødt til at flyve mindre, opholde dig længere og gøre mere for din destination for at reducere dit CO2-aftryk. Og når du flyver, så få det til at tælle. Du vil måske opleve, at det også giver dig en mere mindeværdig ferie.
Læs også om sådan bliver du en mere mindful rejsende.