Lad os nu være helt ærlige. Fly er bakteriefabrikker. Du sidder indelukket i et lufttæt rum højt oppe i luften omgivet af en masse svedige fremmede mennesker, vis nysen og hosten du med høj sandsynlighed indånder. For at gøre ondt værre deler du med alle disse mennesker et toilet på størrelse med en skotøjsæske. De fleste tænker sikkert, at netop toilettet er stedet med flest bakterier. Men der tager du fejl.
Sundhedsskadelige bakterier i håret
En ny undersøgelse fra CBC News foretaget af Marketplace har netop afsløret de mest bakteriefyldte områder på flyet. Den dårlige nyhed er, at det er steder, som vi rører ved hele tiden. På ialt 18 flyvninger i løbet af sommeren mellem Ottawa og Motreal blev tre af Canadas store flyselskaber testet - Air Canada, WestJet og Porter Airlines. I flyene blev en række områder og overflader podet, herunder sikkerhedsselen, bakkebordet, hovedstøtten, sædelommen og toilethåndtaget. For at sikre de bedste og mest evidenssikre resultater randomiserede man prøverne fra hvert fly. Flyvningerne fandt sted på forskellige tidspunkter i løbet af dagen og fra forskellige flysæder for at sikre alle områder dækket.
Prøverne blev taget med sterile bomuldspapirer, der efter kontakt med de forskellige overflader blev placeret i beskyttelsesposer til videre undersøgelse i laboritoriet University of Guelph.
Ifølge CBC News viste cirka halvdelen af overfladerne i undersøgelsen niveauer af bakterier, gær og skimmel, der kan sætte en person i fare for infektion. Og den mest bakteriefyldte overflade i hele flyet? Hovedstøtten - ja, mens du læner hovedet tilbage og forsøger at tage en tur, risikerer du at få sundhedsfarlige bakterier i håret.
Fund af bakterier fra tarm og afføring
Det mest alamerende var midlertidig fund af Escherichia coli-bakterier, som ikke kun blev testet positiv på hovedstøtten, men også i sædelommen. E. coli findes naturligt i menneskets tarm. De udgør både harmløse og sygdomsfremkaldende stammer. De sygdomsfremkaldende stammer kan give diarré, urinvejsinfektioner, blodforgiftning eller meningitis. Problemet med colibakterier er så slemt, at der for nogle af bakteriestammerne ikke er mange behandlingsmuligheder tilbage. Derfor betragtes bakterien i dag som værende den anden farligste af slagsen.
Foruden den farlig E. coli-bakterie blev der fundet spor fra streptokokker på hvoedstøtten. En bakterie som kan forårsage slem feber, halsbetændelse og lungebetændelse.
Derudover undersøgte CBC News tæpperne, der udleveres til de rejsende på flyet. Her blev der også fundet farlige bakterier. Dette på trods af at tæpperne modtages i forseglede poser fra leverandørerne.
Læs også om luften i flyet virkelig gør dig syg.
Undgå at blive smittet
Så betyder det, at du aldrig skal flyve igen? Nej selvfølgelig ikke. Det betyder blot, at du må tage vare for din egen hygiejne og renlighed, når det kommer til flyrejser. Sagen er ifølge CBC News den, at der sjældent er tid til at gøre ordentlig rent på de fleste fly.
CBC rapporterer, at forskerne talte med flere af flyselskabernes personale, der udtalte, at der simpelthen ikke er nok tid til at desinficere et helt fly mellem landingerne. Både Air Canada, WestJet og Porter Airlines følger de canadiske og internationale hygiejne-regler for fly.
CBC News anbefaler, at du for at undgå at blive smittet anskaffer dig en masse antibakrielle vådservietter og håndsprit, som du tørrer alle områder og overflader, du kommer i kontakt med under flyvningen. Gør du det, er du allerede kommet et godt stykke. Men for en sikkerheds skyld, så lad heller vær med at putte din mobil i sædelommen næste gang, du befinder dig på et fly.
Læs også hvordan du undgår at blive syg efter flyvning med disse 5 simple råd.