New York City åbner igen for besøgende i juli

Det er en positiv nyhed for de, der håber på snart at kunne besøge New York City. Byen, der aldrig sover, planlægger at genåbne fuldt ud den 1. juli, godt 16 måneder efter, at den blev lukket på grund af COVID-19- pandemien. New York City lukkede for første gang for over et år siden, da COVID-19-pandemien bredte sig globalt i 2020. Det har været en lang og smertefuld periode for hele verden, men vi begynder endelig at se lyset for enden af ​​tunnelen. Ikke mindst verdens storbyer og rejseattraktioner kan ånde lettet op igen og åbne. New Yorks borgmester, Bill de Blasio, offentliggjorde i sidste uge, at New York vil genåbne den 1. juli. Det betyder, at næsten alle aspekter af bylivet - herunder sportsstadioner og arenaer, restauranter, museer, forlystelsesparker, biografer samt begivenheder, såsom bryllupper, - gradvist vender tilbage til den nye normal. Guvernør Andrew Cuomo har også offentliggjort, at det igen er tilladt at besøge barer fra 3. maj, mens restauranter må åbne for udendørs betjening fra 17. maj og indendørs betjening fra den 31. maj.

Mere levende end nogensinde før

Byens officielle destination og markedsføringsorganisation, New York City & Company, offentliggjorde, at de genåbner med nye udendørs spisesteder, smarte nye hoteller og moderniserede transporttjenester. En stor investering i genåbning er kommet i form af en markedsføringskampagne under navnet ”NYC Reawakens” på $ 30 millioner, der blev annonceret af de Blasio. 'NYC Reawakens' -initiativet har til formål at vise, at New York City er en "mere retfærdig, bedre og mere levende by end nogensinde før." Der er iværksat nye planer og initiativer med fokus på bæredygtighed og mangfoldighed i alle fem bydele. Derudover lægges der vægt på at medtage de erfaringer, byen har gjort sig under nedlukningen og implementere dem på nye måder i fremtiden. En af initiativerne involverer udvidelse af udendørsservering, hvor planen er at skabe et fuldstændigt udendørs cafésceneri som de, der ofte findes i gaderne i Paris og Milano.

En forandrede by

Når besøgende ankommer, vil de opdage en række ændringer foretaget i New York City-transportsystemet, herunder den nyåbnede Moynihan Train Hall i den tidligere Farley Post Office-bygning på 8th Avenue - dens nyeste transportknudepunkt. Moynihan Train Hall er desuden en udvidelse af Pennsylvania Station, der betragtes som den vigtigste jernbanestation i New York City. En anden stor ændring er det nye design af Terminal B i LaGuardia Lufthavn i Queens, som indeholder 35 nye gates og næsten 50 butikker og restauranter. Newark Liberty Airport er også tæt på at færdiggøre nye renoveringer, og NYC Ferry tilføjer nye ruter og yderligere stop til eksisterende ruter, som vil udvide servicen til alle fem bydele. Som et af verdens største centre for kunst og kultur er New York City langsomt begyndt at genåbne sine berømte attraktioner, herunder Museum of Natural History, Guggenheim kunstgalleri og Bronx Zoo. Hotelsektoren led voldsomt under pandemien, men vender langsomt tilbage til normalen med 116 nye hoteller under udvikling i år. Dette inkluderer et nyt Ritz-Carlton-hotel i NoMad-kvarteret (North of Madison Square Park) på Manhattan og et Margaritaville Resort på Times Square. Alt i alt er borgmesteren og de involverede i byens turistsektor forhåbningsfulde. De glæder sig til, at se byen blomstrer op igen i løbet af de næste par måneder og sikkert byde besøgende velkommen til de travle gader, den spændende gastronomiske og kulturelle scene samt alle de farvestrålende lys igen. Læs også om nyt hypersonisk fly kan nå New York på en time.

Asta har fløjet med Norwegian Air Shuttle og har modtaget: 467 €

Cecilie har fløjet med EasyJet og har modtaget: 388 €

Bent har fløjet med KLM og har modtaget: 623 €

Tommy har fløjet med EasyJet og har modtaget: 623 €

Thea har fløjet med Ryanair og har modtaget: 383 €

Ida har fløjet med Ryanair og har modtaget: 383 €

Lars har fløjet med Ryanair og har modtaget: 383 €

Leif har fløjet med Norwegian Air Shuttle og har modtaget: 1.246 €

Henrik har fløjet med Ryanair og har modtaget: 958 €

Jákup har fløjet med British Airways og har modtaget: 388 €

Jan har fløjet med Scandinavian Airlines System og har modtaget: 623 €

Eva har fløjet med Norwegian Air Shuttle og har modtaget: 582 €

Anna Sofie har fløjet med Norwegian Air Shuttle og har modtaget: 194 €

Maja har fløjet med KLM og har modtaget: 623 €

Linda har fløjet med Norwegian Air Shuttle og har modtaget: 623 €