Coronaepidimiens globale konsekvenser ændrede ikke kun forholdene her på jorden. De mange restriktioner forvandlede også vores himmel og luftkvalitet fuldstændigt.
Det er formentlig ingen nyhed for dig, at vi rejser meget mindre i øjeblikket. Dette er naturligvis også afspejlet i statistikken over den globale flytrafik. Ifølge Flightradar24 faldt den globale flytrafik med 55 procent sidste uge i marts sammenlignet med den samme periode sidste år.
Flightradar24 er en flysporingstjeneste, der giver brugerne information om tusindvis af fly rundt om i verden.
I sin seneste månedlige rapport udtalte Flightradar24, at marts var vidne til et '' historisk fald i flytrafik, da COVID-19-restriktionerne udviklede sig og efterspørgslen på flyrejser fordampede.''
Lufttrafikken tog et styrtdyk
Statistikken viser, at det samlede antal flyvninger, der blev sporet af Flightradar24 i marts 2020, var 4.294.685 - en nedgang på 21,6% sammenlignet med 2019. Kommercielle flyvninger, der blev sporet i marts 2020, var 27,7% lavere end 2019. I gennemsnit lettede 145.000 fly om dagen i løbet af marts måned. I marts 2019 lettede 176.000 fly hver dag. Det svarer til en samlet reduktion i lufttrafikken på ca. 18 procent i marts 2020 i forhold til samme måned sidste år.
Men denne statistik illustrerer ikke det fulde billede, eftersom den stejle tilbagegang kun viste sig i slutningen af marts.
I februar faldt den globale kommercielle lufttrafik kun med 4,3% sammenlignet med året før. Det mest markante fald var i Kina, da regeringer rundt om i verden advarede mod alt rejse til de berørte regioner. Ved udgangen af måneden begyndte lufttrafikken at falde i Europa, især i Italien, da landet blev epicenteret for COVID-19, og andre nationer begyndte at begrænse flyvninger til landet.
I begyndelsen af marts begyndte antallet af flyvninger at stige lige så stille igen, da rejsende blev opfordret til at tage hjem til deres land i takt med grænselukninger og rejseforbud. Men da rejserestriktionerne blev udbredt i slutningen af måneden, styrtdykkede tallene.
Læs også hvad dine rettigheder er i tilfælde af flyaflysning grundet Coronavirus.
Flightradar24 rapporterede, at flytrafikken faldt med 3,9% i den første uge i marts, mens flytrafikken i den sidste uge faldt med 62,9%. Disse data fremhæves klart på Flightradar24’s satellitbilleder.
Flyselskaber kæmper for at overleve
Rejserestriktionerne har en ødelæggende effekt på flyselskaberne. Det er flyselskaber i hele verden, der er ramt af krisen. Mange ruter er lukket ned og der er generelt nødberedskab. Det gælder både i Europa, USA og Asien.
Der er en risiko for, at nogle flyselskaber ender med at gå konkurs, hvis COVID-19 fortsætter med at sprede sig, og flere lande forbyder ind- eller udrejse. Europas største regionale flyselskab, britiske Flybe, er allerede gået konkurs, og de er langt fra det eneste flyselskab, som er ramt af krise.
Læs også om COVID-19 skaber krise hos flere flyselskaber.
Data fra Flightradar24 viste desuden, at CO2-emissioner fra fly i marts faldt med 31 procent, svarende til ca. 28 mio. kuldioxid. Sat i perspektiv er det ensbetydende med, at der er 6 millioner mindre biler på jorden alene i dette år.
Læs også om byer rundt om i verden rapporterer om bedre luftkvalitet.