Frankfurt Lufthavn indfører biometriske og berøringsfrie flyrejser

Check-in, bagageaflevering, sikkerhedskontrol, boarding: Passagerer skal ofte finde boardingpasset frem i lufthavnen. I Frankfurt Lufthavn vil dit ansigt i fremtiden blive til dit boardingkort. I fremtiden vil flere passagerer i Frankfurt Lufthavn kunne benytte sig af muligheden for at identificere sig med deres biometriske ansigtstræk ved checkpoints. Torsdag den 26. oktober udgav Frankfurt Lufthavn en pressemeddelelse, hvori lufthavnsoperatøren, Fraport AG, og It-virksomheden, SITA, præsenterer deres samarbejde om et biometrisk identitets- og identificeringssystem. Systemet har fået navnet Smart Path. Frankfurt International Lufthavn er således den første lufthavn i Europa, hvor denne service tilbydes passagerer af alle flyselskaber.

Ikke et nyt koncept

Ansigtsgenkendelseskontrol er dog på ingen måde et nyt koncept i Frankfurt Lufthavn. Teknologien bruges allerede af mere end 12.000 passagerer i Tysklands største lufthavn. Siden 2020 har systemet været forbeholdt frequent flyer-passagerer hos Lufthansa og dets tilknyttede Star Alliance-selskaber, herunder SWISS. Nu udvides denne mulighed til at omfatte alle passagerer og alle flyselskaber. Passagerer kan registrere sig på forhånd på deres mobile enhed via Star Alliance biometriske app eller direkte ved check-in-automaten med deres biometriske pas. Hele registreringsprocessen tager kun et par sekunder. Således bliver dit ansigt til dit boardingkort. Når den rejsende er registreret, passerer de gennem check-in, boardingkortkontrol og boardinggates mm., der er udstyret med ansigtsgenkendelse, uden at vise fysiske dokumenter. Star Alliance-passagerer med et Miles & More-kort kan gemme deres karakteristika permanent, mens andre passagerer kun kan tilmelde sig den bookede flyvning med deres ID-kort på specielt opsatte maskiner. De biometriske data vil blive slettet tre timer efter det faktiske afgangstidspunkt, forsikrede Fraport AG og SITA.

Biometri fremmer lufthavnsoplevelsen

Pierre Dominique Prümm, som er administrerende direktør for luftfart og infrastruktur hos Fraport AG, fortæller, at de konkrete aftaler med de første selskaber uden for Star Alliance nærmer sig afslutningen. Det betyder, at de om ganske kort tid kan gå i gang med at få installeret det nødvendige udstyr til ansigtsgenkendelse i lufthavnen. "Vores mål er at installere mindst 50 procent af alle check-in-skranker samt pre-security og boarding gates med denne nye og banebrydende teknologi i de kommende måneder," uddyber Prümm. Smart Path er udviklet af SITA og den amerikanske teknologiudbyder, NEC. Teknologien bruger folks individuelle ansigtstræk. Ved checkpoints scannes ansigtet derefter i forbifarten i stedet for at fremvise billetter eller boardingkort hver gang. Ifølge SITA’s administrerende direktør, David Lavorel, underbygger forskning, at omkring 75 procent af passagerne foretrækker at benytte biometriske løsninger, hvis de får muligheden for det. Han mener ydermere, at teknologier som Smart Path giver de rejsende en mere behagelig oplevelse i lufthavnen: ”Vi har konstateret, at i jo højere grad, vi kan automatisere passagernes vej gennem lufthavnen, des bedre en oplevelse får de. Biometri øger hastigheden betydeligt, hvilket giver passagererne mere tid til at slappe af før flyvningen i stedet for at vente i kø.” Konventionelle identifikationsprocedurer bør dog fortsat være mulige, understreger Frankfurt Lufthavn. Læs også om hvornår du kan flyve uden pas.

Asta har fløjet med Norwegian Air Shuttle og har modtaget: 467 €

Cecilie har fløjet med EasyJet og har modtaget: 388 €

Bent har fløjet med KLM og har modtaget: 623 €

Tommy har fløjet med EasyJet og har modtaget: 623 €

Thea har fløjet med Ryanair og har modtaget: 383 €

Ida har fløjet med Ryanair og har modtaget: 383 €

Lars har fløjet med Ryanair og har modtaget: 383 €

Leif har fløjet med Norwegian Air Shuttle og har modtaget: 1.246 €

Henrik har fløjet med Ryanair og har modtaget: 958 €

Jákup har fløjet med British Airways og har modtaget: 388 €

Jan har fløjet med Scandinavian Airlines System og har modtaget: 623 €

Eva har fløjet med Norwegian Air Shuttle og har modtaget: 582 €

Anna Sofie har fløjet med Norwegian Air Shuttle og har modtaget: 194 €

Maja har fløjet med KLM og har modtaget: 623 €

Linda har fløjet med Norwegian Air Shuttle og har modtaget: 623 €