Uddelingen af World Travel Awards, WTA, kaldes ofte for ”rejsebranchens Oscars”. For 27. gang er de årlige Awards uddelt til det mest sublime i hele Europa og på national plan.
World Travel Awards er et globalt initiativ, der blev oprettet i 1993 i London for at anerkende og belønne hårdt arbejde, høj kvalitet og god service inden for rejse og turisme. I dag betragtes WTA som rejsebranchens fineste og mest anerkendte globale prisuddeling. Priserne uddeles på internationalt niveau i en række kategorier. Kategorierne inkluderer hoteller, lufthavne, flyselskaber, rejsebureauer og biludlejningsselskaber.
Trods corona-pandemien blev World Travel Awards for Europa afholdt i år - dog helt ekstraordinært digitalt.
Stifteren af World Travel Awards, Graham Cooke, udtalte i forbindelse med kåringerne, at vinderne repræsenterer det allerbedste inden for Europas rejse- og turistbranche;
”De har alle vist bemærkelsesværdig modstandskraft i et år med uforudsigelige udfordringer.”
Og særligt corona-pandemien har ramt rejse- og turistindustrien hårdt. Men ikke desto mindre er Cooke overbevist om, at den hårdt ramte industri nok skal overleve krisen;
” World Travel Awards 2020 modtog et rekordstort antal stemmer, der blev afgivet af offentligheden. Dette viser, at appetitten på rejser aldrig har været stærkere, og det lover godt for branchens fremtid, når det globale opsving begynder”.
Det er repræsentanter fra både rejsebranchen og offentligheden, der afgiver deres stemmer i konkurrencen. Og noget tyder på at Portugal har fat i den lange ende.
Endnu en gang vinder Portugals fortryllende ø Madeira prisen for Europas førende ødestination i Europa 2020 for femte gang i træk. Azorerne blev kåret Europas førende eventyrdestination 2020, mens Porto blev kåret som Europas førende storbydestination. Paiva-gangbroerne i Arouca i Portugal blev kåret Europas førende turistattraktion 2020.
En corona-sikker rejsedestination
Madeira er blevet rost særligt godt for sin håndtering af Covid-19. Øen genåbnede allerede for internationale rejsende d.1 juli. Alle, der rejser til øen, skal enten have en negativ corona-test 72 timer før afgang, eller alternativt kan man blive testet ved ankomst uden omkostninger. Covid-19-test ved ankomsten betales af Madeira-regeringen.
Madeira viser sig i høj grad som en Corona-sikker destination. De samarbejder med SGS, verdens førende inden for certificering, for at sikre god praksis på tværs af destinationen for at minimere risikoen for smitte i kølvandet på Covid-19. Certificeringsprocessen er tilgængelig for alle virksomheder i turistsektoren.
Desuden var Madeira en pioner i hele Portugal til at udvikle foranstaltninger om god praksis af behandling af Covid-19.
På nuværende tidspunkt har Madeira meget få registrerede tilfælde af Covid-19.
Derfor skal du rejse til Madeira
Madeira er et lille portugisisk paradis midt i Atlanterhavet. Af vulkansk oprindelse giver den privilegerede beliggenhed et mildt klima og hav med behagelige temperaturer året rundt, ud over øens imponerende landskaber med bjerge, dale og klipper, alt sammen dækket af den frodige Laurissilva-vegetation, kaldet Unesco Natural Heritage of Humanity.
Øhavet er dannet af et sæt øer, hvor de vigtigste og eneste beboede er Madeira og Porto Santo.
Der er fremragende muligheder for at nyde afslappende kurbade, se historiske monumenter og ikke mindst bo på gode hoteller og spise i restauranter, hvor du kan prøve lækre retter og prisvindende Madeira-vine.
Europas førende lufthavn ligger i...
I kategorien ”Europas førende lufthavn 2020” vandt Zürich Airport førstepladsen. Kriterier som kundetilfredshed og kvaliteten af de produkter og tjenester, der tilbydes i den schweiziske lufthavn, var begrundelsen for dens førsteplads. Og med 60 butikker, barer og restauranter er der heller ikke tid til at kede sig i Zürich Lufthavn.
Det er 17. gang i træk, at Zürich Airport har været førende i netop denne kategori. Lufthavnen har modtaget prisen hvert år siden 2004, hvor den slog Frankfurt International Airport.
Administrerende direktør for Zürich Airport, Stephan Widrig, understreger, at en sådan kontinuitet kun er mulig takket være alle virksomhederne i Zürich Lufthavn:
"Prisen er en stor ære for os, især i disse vanskelige tider, og står for det fremragende samarbejde med vores lufthavnspartnere."
De andre nominerede europæiske lufthavne i kategorien var Amsterdam Schiphol, Barcelona-El Prat, Hamborg lufthavn, London Heathrow, Lissabon lufthavn, München lufthavn, Paris Charles de Gaulle, Prishtina internationale lufthavn, Rom Fiumicino lufthavn og Sheremeyevo internationale lufthavn i Rusland.
Lufthansa er Europas førende flyselskab
Luftfartindustrien er en af de brancher, som er blevet hårdest ramt af COVID-19. Flyselskab efter flyselskab har måttet reducere eller suspendere sine fly for at forsøge at tilpasse sig den lave efterspørgsel. Det har derfor med god grund været svært at vurdere flyselskaberne, da det kun var 2020’s første to måneder, som ikke har været påvirket af corona-pandemien.
Men når det kommer til det bedste af det bedste inden for luftfartsindustrien, så napper
Lufthansa igen i år prisen som Europas førende flyselskab. Der tyske flyselskab har ifølge World Travel Awards vundet prisen hele 10 gangen inden for de seneste 13 år. Kun KLM og Turkish Airlines har været i stand til at vinde prisen i den periode.
Norwegian har for sjette år i træk vundet prisen som Europas bedste lavprisflyselskab.
Europas førende First Class flyselskab
Schweiz' største flyselskab, Swiss International Air Lines (SWISS), kan endnu en gang officielt betragte sig selv som 'Europas førende flyselskab - First Class 2020'. Det er anden gang, at Swiss International Air Lines vinder i denne kategori under World Travel Awards.
Swiss' kommercielle direktør, Tamur Goudarzi Pour, var meget glad for udmærkelsen;
"Vi er meget glade for at modtage denne pris. Vi ser det som et bevis på, at vi stadig opretholder vores højeste kvalitetsstandarder, selv i disse udfordrende tider. Og vi ser det også som et incitament til fortsat at sætte høje referenceværdier inden for vores branche i de kommende måneder og år. ”
SWISS er en del af Lufthansa-gruppen og er også medlem af Star Alliance, verdens største luftfartsnetværk.
World Travel Awards afholder deres Grand Final i Moskva, Rusland den 27. november 2020, hvor World Winners 2020 offentliggøres.
Du kan se alle de europæiske priser her.
Corona-smittetallet i Europa er steget voldsomt de seneste par uger. EU har flere nye smittede end USA. Det har fået flere af de europæiske lande til at indføre nye lockdowns og restriktioner, dette i kølvandet på en sommer med løse regler.
Læs her om hvordan de europæiske lande håndterer corona-pandemien.