Blandt de områder, som flyselskaberne skal være ekstra opmærksomme på idet de genoptager deres flyvninger efter COVID-19, er In-flight-magasinerne. Da verdens flyselskaber stoppede med at flyve i slutningen af marts, fjernede flere af dem sine magasiner fra flykabinerne af sundhedsmæssige årsager. Nu, i åbningsfasen, ser det ikke ud til, at magasinerne vender tilbage foreløbig.
Langt flere fly på jorden end i luften skaber en usikker fremtid for alle verdens flyselskaber. De forsøger ihærdigt at navigere gennem de internationale rejseforbud og nationale grænselukninger. Alternative løsninger er blevet synonym med Corona. Mange flyselskaber har indført obligatorisk mundbind og temperaturtjek. Andre flyselskaber går mere drastisk til værk og indfører blokeret midtersæder på deres fly for netop at overholde den sociale distance. Fremtiden for In-flight magasinerne er også kommet i fokus. Deres fremtid har faktisk længe været til diskussion, men de har været vedvarende og er endda vokset i deres egen, meget bestemte niche.
Hvorfor har flyselskaberne overhovedet et magasin?
Et flyselskabs Inflight-magasin er en måde at kommunikere med sine passagerer gennem sit eget særskilte indhold og derved kontrollere fortællingen om brandet. Magasinet giver flyselskabet mulighed for at markedsføre mærker, der er synkroniseret med deres eget brand, hvilket igen kan styrke deres positionering på markedet.
Qantas printer stadig
Nogle flyselskaber, såsom SAS, stiller deres digitale inflight-magasin til rådighed på deres app 24 timer før afrejse. Dette gør det muligt for passageren at engagere sig med dens indhold før flyvningen. Det øger også den potentielle eksponering for passagerer, hvilket gør det til et mere interessant for annoncører at være med i magasinet.
En smart tilgang, som Qantas Airways har taget til sig, er blot at printe og sende deres inflight-magasin til trofaste kunder.
”Vi udgiver stadig,” siger Kirsten Galliott, chefredaktør for det nationale australske flyselskab Qantas in-flight-magasin. "Vi tror faktisk, at vi er det eneste in-flight-magasin i verden, der stadig udgiver under coronavirus-pandemien.”
Qantas tilgang fungerer også som en mere bæredygtig løsning, både fra et kulstof- og økonomisk perspektiv. Derfor vil de højst sandsynlig fortsætte på denne måde efter Coronavirus.
”Vi har tydeligvis ikke magasiner ombord på fly,” siger hun. ”I stedet sender vi 40.000 eksemplarer til Qantas mest værdifulde og hyppige kunder. Magasinet bliver sendt direkte til deres hjem. ”
Læs også om hvilke flyselskaber der har de bedste, gratis snacks.
Flymagasinerne er populære
Mens mange globale magasiner har måttet overgive sig digitaliseringens tidsalder, har flymagasinerne af forskellige årsager overlevet. Deres publikum, der sandsynligvis har en høj indkomst, er bogstaveligt talt fanget og bundet fast til et sæde uden noget at tage sig til i timer. Og selvom der aldrig har været nogen garanti for, at en passager vil tage et magasin op fra flysædets lomme, så viser forskning, at de konsekvent bliver læst. En undersøgelse fra Harris Corporation viste, at 89% af fritidsrejsende bladrer magasinet foran dem igennem, hvis ikke andet for at slå lidt tid ihjel.
Optimeret rengøring af flykabinerne afskaffer In-flight magasinerne
Men det var før COVID-19 ramte. In-flight magasiner er nu fortid for de fleste flyselskaber. Hovedårsagen er den sundhedsrisiko, de gør. Magasiner udgør et særligt problem, idet de røres ved af flere rejsende. COVID-19-forskning har dog bemærket den meget lave risiko for virusoverførsel fra papir. Ifølge undersøgelsen er der dobbelt så stor sandsynlighed for, at passagerer bliver smittet med Covid-19 ved at røre ved armlænet, vindueskærmen, toilettes dør, bakkebordet, IFE-skærm eller kreditkortmaskinen. Men ikke desto mindre er de trykte magasiner en potentiel smittespreder.
Sædelommerne, hvor flymagasinerne hører hjemme, har længe vist sig at være en tidskrævende ressource. I de seneste år har mange flyselskaber reduceret sine omkostninger ved at have mindre personale i besætningen samt mindre omløbstid, dvs. den tid der bruges på at klargøre et fly inden afgang. Men som resultat af COVID-19 er flyselskaberne nødt til at øge deres rengørings- og desinfektionsprogrammer. En canadisk undersøgelse fra slutningen af 2018 afslørede, at sædelommerne i fly er ekstremt beskidte. I undersøgelsen blev der på forskellige prøver fundet E. coli bakterier. Eftersom det tager lang tid og koster penge at desinficere hver kopi af in-flight magasiner fra en sådan sædelomme, afskaffer mange flyselskaber dem.
Læs også om sådan forsøger flyselskaberne at sikre, at coronavirus ikke spreder sig ombord.
Digitale alternativer skåner miljøet
Udfordringen for flyselskaber, der bruger trykte magasiner til at sælge produkter såsom parfume og whisky, til at reklamere for partnerskaber og endda til at fortælle, hvilke film der vises, vil være at overtale rejsende til faktisk at downloade deres digitalt magasin. Qantas har været hurtig til at reagere med et digitale tilbud, men realiteten er at magasinerne står over for adskillige andre problemer end blot deres fysiske form.
Der er betydelige fald i reklameindtægter fra turistbureauer, luksusmærker, hoteller og bilproducenter, som er de mest almindelige annoncører.
Andre faktorer kan dog også have indflydelse, når der træffes beslutninger vedrørende In-flight magasiner fremtid.
I forhold til miljøet så er der i stigende grad behov for et reduceret driftsbudget. Og det siger næsten sig selv, at luftfartsindustrien kan nedbringe sin skadelige indvirkning på miljøet ved at bruge mindre papir og færre råvarer. så efter COVID-19 kan flyselskaberne nedbringe deres omkostninger ved at udgive alle disse magasiner digitalt.
En undersøgelse fra Boeing fandt frem til, at en flåde af wide-body fly, der betjener omkring 1000 flyvninger om dagen, kan gøre en årlig brændstofbesparelse på 30 millioner danske kroner, hvis vægten fra trykte magasiner og aviser blev fjernet.
Papirforbruget er takket være det færre antal trykte kopier og digitale flybilletter reduceret med 640 tons om året. Det betyder, at flyet vejer mindre, og derfor har et mindre brændstofforbrug, hvilket betyder 200 tons mindre CO2 om året.
Vidste du, at de 2,4 % “drivhusgasemissioner” luftfartsindustrien udleder kun tegner sig for mængden af kuldioxid (CO 2), som flyrejser sætter i atmosfæren. Andre drivhusgasser, der udledes fra fly, er blandt andet nitrogenoxider, vanddamp, sod, partikler og sulfater. Disse stoffer har også evnen til at fange varme på jorden. Luftfartindustrien er sammenlagt ansvarlig for omkring 5 % af den globale opvarmning.
Så er der en fremtid for det trykte Inflight-Magasin?
Når alt kommer til alt er det op til enkelte flyselskab at afgøre. Alle flyselskaber er forskellige og betjener forskellige markeder, med forskellige præferencer. Derfor vil det give mening for nogle at være 100 % digitale, mens det for andre vil give mere mening at fortsætte med printet magasiner.
Læs også om Grønt eller grønvasket – så miljøbevidste er flyselskaberne.