Verdens sikreste flyselskab i 2020 er blevet kåret af AirlineRatings.com.
Der har været langt færre fly i luften det seneste år, men hvis du drømmer om en rejse i år, bør du kende til den nyeste rangering af verdens sikreste flyselskaber for 2021.
Det australske flyselskab Qantas er blevet udnævnt til verdens sikreste flyselskab for tredje år i træk af AirlineRatings. AirlineRating.com er en sikkerheds- og produktvurderingsside for flyselskaber, der blandt andet har specialiseret sig i at revidere sikkerheden i alle verdens flyselskaber. I sin årlige gennemgang annoncerede hjemmesiden sine top-20 sikreste flyselskaber og top COVID-kompatible flyselskaber for 2021 fra de 385 flyselskaber, som de overvåger.
AirlineRatings.com afholder årlige ‘Airline Excellence Awards’, som kombinerer 12 hovedkriterier i en større sikkerhedsanalyse som eksempelvis omfatter en analyse af flådealder, passageranmeldelser, rentabilitet, investeringsklassificering, produktudbud og personaleforhold.
Qatar Airways kom på andenpladsen på listen over sikreste flyselskaber efterfulgt af Air New Zealand (3.), Singapore Airlines (4.), Emirates (5.), EVA Air (6.), Etihad Airways (7.), Alaska Airlines (8.), Cathay Pacific Airways (9.) og British Airways (10.).
Førende flyselskab gennem 60 år
Qantas roses blandt andet for sit engagement i omskoling af piloter, der vender tilbage til arbejde efter pandemien ved at tilbyde dem et seks-dages kursus med en dag med fokus på velvære.
"Australiens fllyselskab Qantas er blevet anerkendt af British Advertising Standards Association i en undersøgelse som verdens mest erfarne flyselskab," siger chefredaktør, Geoffrey Thomas. "Qantas har været det førende flyselskab i stort set alle større operationelle sikkerhedsfremskridt gennem de sidste 60 år og har ikke haft nogen dødsfald i den nye jet-æra."
Qantas havde titlen som verdens sikreste flyselskab fra 2014 til 2017. I 2018 udtalte AirlineRatings, at de ikke kunne finde nogen klar vinder og valgte at rangere sine top-20 lige, men endnu en gang i 2019 og 2020 blev Qantas kronet som verdens sikreste luftfartsselskab.
Svindel blandt flyselskaberne
Klassificeringssystemet blev justeret en smule i år for at give større nøjagtighed.
”I løbet af de sidste to år er vi blevet opmærksomme på, at nogle flyselskaber, der havde bestået de halvårlige sikkerhedsrevisioner, ikke levede op til dem på daglig basis, som revisorerne krævede,” sagde Thomas.
AirlineRatings kiggede derfor på svindel med pilotlicenser og beskyldninger om bestikkelse.
Som et resultat besluttede de at foretage en femårig revision af alvorlige sikkerhedshændelser for at indsnævre top-20.
"Ulykker og hændelser udgør fem af vores syv stjerner, og Covid-19 udgår den sidste stjerne for en maksimal syv-stjernet rangering," sagde Thomas.
De sikreste lavprisselskaber
Ifølge Thomas er rejsende blevet endnu mere fokuserede på flyselskabernes sikkerhed i kølvandet på COVID-19-pandemien.
"De tager ikke noget for givet, og vores undersøgelsesniveau er tredoblet i løbet af de sidste seks måneder på en række sikkerhedsspørgsmål, ikke kun i forhold til Covid-19," sagde Thomas.
AirlineRatings fremhæver i deres undersøgelse også de sikreste lavprisselskaber og listede top 10 i alfabetisk rækkefølge. De er Air Arabia, Allegiant, EasyJet, Frontier, Jetstar Group, Jetblue, Ryanair, Vietjet, Westjet og Wizz Air.
Disse flyselskaber har håndteret COVID-19-pandemien bedst
AirlineRatings vurderede også flyselskaberne ud fra en COVID-19-protokol på tværs af en række faktorer, herunder flyselskabernes webstedsoplysninger om COVID-19, levering af mundbind til passagerer og personlige værnemidler til besætningen, ændring af måltider, grundig rengøring af fly, levering af personligt desinficeringssæt og social afstand ombord. De 20 største COVID-kompatible flyselskaber fremgår her i alfabetisk rækkefølge:
Air Baltic, Air New Zealand, Alaska Airlines, All Nippon Airways, AirAsia, British Airways, Cathay Pacific Airways, Delta Air Lines, Emirates, Etihad Airways, Eva Air, Japan Airlines , Jetblue, KLM, Korean Airlines, Lufthansa, Singapore Airlines, Southwest, Qatar Airways og Westjet.
I en tid med COVID-19 "har alle disse flyselskaber været trendsættende med hensyn til at gøre flyrejser så sikre som muligt," tilføjede Thomas.
Thomas fremhævede blandt andet, hvordan Qatar Airways har udleveret ansigtsskærme såvel som mundbind til deres passagerer, og hvordan Emirates introducerede en Covid-19 sundhedsforsikring og et sundhedssæt til deres passagerer.
Læs også om skal jeg have en COVID-vaccine inden jeg rejser i 2021?