Julen er lige på trapperne, og ligeså er dens utallige traditioner. Hvis du nogensinde har spekuleret på, hvem der først slæbte et træ med ind for at fejre jul, eller hvor adventskalenderen stammer fra, så læs med videre.
I denne artikel får du nemlig historien bag en række af julens populære festlige traditioner - såvel som nogle mindre kendte.
Hvorfor har vi juletræer?
Når du tænker på jul, er et af de første billeder, du får i tankerne, nok et juletræ, der er pyntet med smukke julekugler, optændte lys, guirlander, og hvem ved måske slikstokke. Men hvor stammer traditionen fra?
Den tyske protestantiske reformator, Martin Luther, menes at være en af de første, der tog et træ med ind i sit hjem og pyntede det med optændte lys. Ifølge myten så Martin på en gåtur en julenat i 1536 stjernerne lyse skovens træer op. Han blev så fascineret af synet, at han slæbte et af træerne med hjem, for at genskabe øjeblikket med sin familie.
Men ifølge historiker er denne fine fortælling ikke andet en blot en myte. De er derimod overbeviste om, at traditionen startede i det vestlige Tyskland i begyndelsen af 1400-tallet. I julen tog protestanterne dekorerede træer (ikke nødvendigvis af gran) med ind i deres hjem. De mente, at nåletræerne beskyttede deres hjem mod onde kræfter og overnaturlige væsener, der særligt var på spil juleaften. Det har dog ikke meget med vores moderne juletræstradition at gøre.
Danmarks første juletræ blev d. 24. december i 1808 tændt på Holsteinborg Gods i det sydlige Jylland, efter at herregården importerede idéen fra Tyskland. Det var pyntet med røde og hvide lys og farvede papirudklip. H.C. Andersen skrev senere et digt om juletræet på godset i 1865, hvor han fejrede jul:
Paa Holsteinborg Juletræet staar
Med straalende Gaver og Kjærter,
Én green heelt op til Liemfjorden naard,
Med hilsen fra Trofaste Hjærter.
Derfra spredte traditionen sig. Først til København, og senere videre ud i provinsen, dog først blandt de højere klasser.
Men det var først efter 2. verdenskrig, at traditionen blev mere udbredt på de danske torve og pladser. Vi skal helt frem til 1990’erne før, at juletræet var allemandseje i de danske hjem.
Læs også om at rejse er at leve.
Réveillon, Québec
I den canadiske by Québec fejrer fransktalende familier jul natten før. Det er en juletradition, der strækker sig fra sen nat til tidlig morgen. Derfor kaldes traditionen réveillon, der kommer fra réveil, hvilket betyder vågne. Traditionen stammer fra Frankrig og minder om den måde, der fejres jul på i New Orleans.
Traditionelt deltog familien i midnatmessen, før de vendte hjem til det store måltid, hvor julemanden på magisk vis kom og gav gaver. Når gaverne var åbnet, gik alle til bords til et overdådigt måltid med tourtière (hakket kødtærte), kartoffelmos, kalkun med fyld og coquilles Saint-Jacques (store kammuslinger) efterfulgt af bûche de Noël (en traditionel julekage formet som en roulade) med sød sucre à la crème (fløde blandet med sukker). Festlighederne kan vare indtil daggry, for dem der kan holde sig vågne.
Noche de las Velitas, Colombia
Om natten den 7. december ærer Colombia Maria og undfangelsen ved helligånden med en fortryllende lysfest, der markerer starten på højtiden. Colombianere belyser deres hjem og gader med millioner af hvide og farvede velaer (stearinlys) i mønstrede papirlygter.
"Night of the Little Candles" var engang en lille, familiecentreret tradition, men i årenes løb er dekorationerne blevet mere kreative og sofistikerede, og der bruges oftere elektriske lys. Fejringen er blevet mere og mere offentlige med musik og fyrværkeri såvel som madmarkeder.
Du kan se en lignende tradition i Santa Fe, New Mexico, hvor en elsket juletradition er kendt som Farolito Walk up Canyon Road. Her tændes enkle papirposer fyldt med lidt sand og et fyrfadslys.
Vidste du, at påsken i oldkirken var hovedfejringen? Jesu fødsel blev ikke fejret, men derimod hans korsfæstning, død og opstandelse. I det fjerde århundrede besluttede nogle af kirkens embedsmænd at indføre en mindefest for Jesus fødsel. Desværre nævner Bibelen ikke datoen for hans fødsel, og der har derfor været flere bud på dagen, hvor Jesus kom til verden. Selv om nogle beviser tyder på, at hans fødsel kan have fundet sted om foråret, valgte den romerske pave Julius I den 25. december. Det blev netop den 25. december, da man beregnede fødslen ud fra undfangelsen den 25. marts.
Fejringen af Jesus fødsel spredte sig efterfølgende til Egypten i 432 og derefter til Europa i slutningen af det sjette århundrede.
Ganna, Etiopien
Julehistorien fortæller os, at tre vise mænd, også kaldet de hellige tre konger, rejste til Betlehem efter en mirakuløs ledestjerne, der viste dem vej til Guds nyfødte søn, som de ville hylde. Det antages ofte, at de hellige tre konger kom fra Asien, Europa og Etiopien. Andre mener dog, at den ene konge kom fra et andet land på det afrikanske kontinent og ikke fra Etiopien. Men ikke desto mindre tror mange etiopiere, at alle tre (nogle mener, det var 12) vise mænd var etiopiske.
I dag fejrer etiopiere, der følger den julianske kalender, jul den 7. januar. Under Ganna eller Genna, som de kalder det, klæder folk sig i en traditionel netela, som er et tyndt stykke hvidt bomuldstørklædelignende stykke stof med farvestrålende striber på tværs af enderne. Det bæres som et sjal eller toga, og mange betragter det som kongeligt.
Hvor stammer advents-/julekalenderen fra?
Advent, som betyder "Herrens komme” eller ”Herrens ankomst”, er den periode i kirkeåret, der begynder fire søndage før jul. I det 19. århundrede talte tyske protestanter dagene ned til jul ved at markere 24 kridtlinjer på en dør og gnide en linje af hver dag i december. Julekalendere blev populære i Tyskland i det tidlige 20. århundrede.
Gerhard Lang, der menes at have produceret den første trykte kalender, begyndte at massetrykke dem. Inspireret af en kalender, som hans mor havde lavet, fremstillede Lang en julekalender med illustrationer på et stykke pap og tilføjede låger, der kunne åbnes og vise billederne nedenunder. De blev en kommerciel succes, men det var først i slutningen af 1950'erne, at julekalendere blev fyldt med chokolade.
I dag kan du i december endda se kæmpe julekalendere på facaderne af bygninger i mange europæiske byer. Nogle af de smukkeste findes i Hattingen i delstaten Nordrhein-Westfalen, Tyskland; Bernkastel-Kues i Tysklands Moseldal; og den gamle bydel i Innsbruck, Østrig.
Vidste du, at vinteren længe har været en festlig højtid rundt om i verden. Århundreder før barnet ved navn Jesus blev født, fejrede europæere lys og fødsel i vinterens mørkeste dage. Mange folk glædede sig over vintersolhverv, når den hårde vinter lakkede mod enden, og de kunne se frem til længere og lysere dage.
Hvorfor giver vi hinanden julestjerner i julen?
Julestjerner, der blomstrer om vinteren, er hjemmehørende i Mellemamerika, specifikt i det sydlige Mexico omkring Taxco del Alarcon og staten Oaxaca.
Legenden siger, at en fattig mexicansk pige ikke havde noget at give det nyfødte Jesusbarn juleaften, men hun havde en masse ukrudt. Da hun knælede ned for at give Jesusbarnet ukrudtet, blomstrede det op i røde blomster.
Lige siden har de røde blomster, hvis blade menes at være formet som stjernen i Betlehem, været kendt som Flores de Noche Buena eller blomster af den hellige nat. De er i dag blevet et symbol på jul.
La Quema del Diablo, Guatemala
Guatemalere praktiserer et juleritual, der er helt unikt i verden. Ved solnedgang den 7. december, fejres undfangelsen ved Helligånden ved en særlig fest, hvor folk samles i byer og landsbyer overalt i Guatemala for at brænde djævelens billede. Det var en tradition, der opstod i det 17. århundrede. Folk troede den gang på, at når de brændte et symbol på djævelen, så ville de rense deres hjem for de ondskaber- og ulykker, der var sket det foregående år.
I dag samles folk på pladser og tænder et bål for djævelens afbrænding, ofte en piñata, kl. 18 præcist den 7. december. På markeder bliver djævelens horn og fyrværkeri solgt, og mange bærer djævelens forklædning. Bagefter mødes familier for at spise buñuelos, traditionelle donuts der minder meget om æbleskiver, og drikke varm frugtsaft.
Hvor var den første midnatsmesse?
Den tradition, der i dag er kendt som midnatsmesse, stammer fra det moderne Israel. I slutningen af 4. århundrede sluttede en kristen pilgrim fra Rom sig til en gruppe kristne i nattegudstjeneste i Betlehem den 5. januar - juleaften ifølge den østlige tradition. Gudstjenesten blev fulgt af et fakkeltog til Jerusalem, der kulminerede med en daggryssamling. Da basilikaen Santa Maria Maggiore blev bygget i det 5. århundrede, indførte den romerskkatolske pave Sixtus III en midnatsmesse i kapellet, en tradition som i dag har spredt sig til mange kristne lande verden over.
Vidste du, at fejringen af jul som ferie blev populær i det 19. århundrede. Juleaften er fortsat en vigtig del af den kristne kultur og betegner Jesu fødsel. Julen er blevet endnu mere populært i det sidste århundrede takket være et elsket ikon: nemlig julemanden. Da fortællingen om den muntre mand klædt i rødt kom frem begyndte folk at hænge strømper op i håbet om et glædeligt besøg. Folk lagde også småkager og risengrød til julemanden og nogle gange endda gulerødder til hans rensdyr.
Læs også om hvordan Julemandens rensdyr flyver.
