Skyer er utrolige. Deres endeløse former kan tilføre skønhed til solrige eftermiddage eller uhygge til mørke regnvejrsdage. Når man ser, hvor forskellige disse bølgende formationer er, glemmer man næsten helt, at de bare er atmosfæriske vand. Alligevel er der meget mere om skyer end hvad øjet lige kan se. Her er 15 interessante godbidder om skyer, du sikkert ikke kendte til.
1. Mindre end et stykke papir
En skydråbe er kun 0,02 mm i diameter - det er fem gange mindre end tykkelsen af et stykke papir - men når disse små dråber kondenserer sammen, kan de danne skyer på op til 20 kilometer!
2. Skyer er voldsomt tunge
Det ser ud som om, at skyer er fjerlette, men de er tungere end, hvad man lige skulle tro. Den gennemsnitlige cumulussky indeholder et halvt gram vand per kvadratmeter, hvilket let kan give den en vægt på mere end 450 ton. En livlig cumulonimbussky eller bygesky kan indeholde milliarder (hvis ikke billioner) af kilo vand i sig. Alligevel virker al denne vægt ubesværet i luften. Det er både lidt foruroligende og på samme tid fantastisk at tænke på.
3. Cirrusskyer er lavet af is.
Mens de fleste skyer, vi ser, består af små flydende vanddråber, er der en almindelig slags sky, der er lavet af is: cirrus. Disse skyer er samlinger af iskrystaller. De dannes i atmosfærens øvre lag, når vanddampe stiger op og afkøles. De stærke vinde højt oppe i atmosfæren giver disse skyer deres karakteristiske sløragtige udseende, som solen let kan skinne igennem.
4. Nedbør som ikke rammer jorden
Et andet fænomen, der ofte forveksles med en cirrussky, er noget der hedder "virga" eller faldstriber. Virga er nedbør, der falder fra undersiden af en sky. Luftlaget er så tørt under skyen, at regnen fordamper, inden den når jorden. Dette ses som faldende striber under skyen. Virga er en indikation på, at atmosfærens lavere og mellemste lag er meget tørt, som regel for tørt til regn eller sne. Hvis du gerne vil opleve dette fænomen skal du ud i en ørken, hvor luftfugtigheden er lav.
5. Unaturlige skyer
Mens de fleste skyer dannes af naturlige processer, kan nogle forekomme som følge af menneskelige aktiviteter. Det bedste eksempel på dette er kondensstriber. Kondensstriber dannes fra et flys varme, fugtige jetudstødning, der fortættes i den ekstremt kolde luft i den øvre atmosfære. Disse cirrus-lignende skyer kan blive i atmosfæren i flere timer afhængigt af hvor meget fugt, der er til stede. Et studie fra
Stanford Universitet i 2009 viste faktisk, at fly er ansvarlige for 4 til 8 procent af den globale opvarmning, der er sket siden begyndelsen i 1850.
6. Pas på superceller
De fleste tordenskyer er forholdsvise kortvarige, men en lille procentdel af dem kan vokse sig stærke nok til at rase i timevis. Disse storme er kendt som superceller. De dannes af et roterende optræk, der styrker dem som en motor. Roteringen gør, at luften i den kan stige højt til vejrs. På den måde kan den blive ved med at forsyne sig med varme og fugt. Det er det, den lever af. Ud over deres enorme nedbørsmængder og uhyrlige tornadoer er superceller kendt for deres utrolige udseende. Det mest ekstreme ved en supercelle er den roterende optrækning, der ligner en søjle, der strækker sig fra horisonten til himlen.
7. Paraplyskyen
En af de mest imponerende seværdigheder, der fylder himlen nær tordenvejr, er en tynd, flad sky, der dækker et område som en paraply. Dette er en amboltsky. Den opstår, når en tordenvejrssky rammer tropopausen. Tropopausen er som regel det punkt, hvor luften er neutralt i opdrift, og hvor tordenskyen derved ikke kan stige længere. Luften rammer dette lag som et loft, der spredes ud i alle retninger og danner dette smukke fænomen.
8. Gå i dækning, hvis du ser en overshooting top
Nogle gange vil de opadgående vinde i en cumulonimbussky eller bygesky være så stærk, at den skyder direkte igennem tropopausen og fortsætter med at skyde hundreder (hvis ikke tusinder) af kilometer over skyens top. Dette danner en overshooting top, en slags kuppel over skyen. Hvis du ser en overshooting top på en nærliggende sky, skal du gå i dækning med det samme. De varsler om voldsomt vejr på vej.
9. Arcus-skyer varsler storm
Arcus-skyer dannes sædvanligvis i forbindelse med kraftigt tordenvejr. De ses typisk som en indikation på storm i vente. Men disse skyer kan også forekomme i forbindelse med en koldfront. Inde i tordenskyer er der kraftige lodrette bevægelser. De kan strække sig over flere kilometer, før tordenvejret bryder ud.
10. Brystskyerne
Hvis du nogensinde støder på mammatus skyer, er der store chancerne for at opleve kraftig nedbør i form af regn, sne og hagl, og i nogle tilfælde også torden. Deres glatte, boblende udseende dannes i forbindelse med kraftige bygeskyer, de såkaldte cumulonimbusskyer, der i dette tilfælde blev dannet i den kolde polarluft over landet. Navnet mammatus kommer af det latinske ord“ mamma”, som betyder yver eller bryst.
11. Den lysende ring
En halo er et spektakulært syn, der opstår, når sollys spredes gennem iskrystallerne, der udgør et tyndt lag cirrusskyer, der dækker den øvre atmosfære. Faktisk kan måneskin og en lysende stjerne også skabe en halo, såfremt de lyser kraftigt nok.
12. Lysende natskyer
Selvom solen er gået ned, og mørket har sænket sig, lyser natskyerne op. Det skyldes, at de befinder sig så højt oppe i atmosfæren, at solens lys stadig kan ramme dem. Lysende natskyer er fortættet iskrystaller, der befinder sig i en svimlende højde af omkring 85 kilometer. Det er lige på grænsen til rummet!
13. Diamantstøv
Dette vejrfænomen ses når lagtliggende skyer bestående af iskrystaller, falder ned igennem atmosfæren meget langsomt, da de er så lette. Du kan opleve diamantstøv, når temperaturen er under frysepunkt, når vejret er helt vindstille, og når himlen er næsten helt klar. Diamantstøv er dog mest almindeligt observeret i Antarktis og Arktis, hvor temperaturen er langt under frysepunkt. Her kan den lette regn fortsætte i flere dage uden afbrydelse.
14. Ildregnbue
Dette smukke vejrfænomen er hverken en regnbue eller flamme, men skyldes udelukkende solens eller månens belysning over iskrystaller fra højtliggende cirrostratus- og cirrusskyer. I sin fulde form lyser buen som et spektrumfarvet bånd med rød som den øverste farve. Buen ligger parallelt med horisonten, og derfor langt fra både solen og månen.
15. Vigtigheden af skyer for vores Jord
Skyer spiller en betydningsfuld rolle i vores klima. De er med til at regulere mængden af solenergi, der når Jordens overflade og mængden af Jordens energi, der reflekteres tilbage i rummet. Jo mere energi der er fanget på Jorden, des varmere vil vores klima blive. Hvis der samles mindre energi, bliver klimaet køligere.
Samtidigt indikerer mængden af is i skyerne, hvordan temperaturen bliver på Jorden. Meget is betyder lavere temperatur, mens mindre is betyder højere temperaturer.
Forskning viser desværre at vore tids skyer har mindre is i sig end hidtil antaget, hvilket peger på, at vi får et endnu voldsommer klima i fremtiden.
