Nyt år, ny variant. En ny COVID-19-variant har fået WHO til igen at anbefale alle flyrejsende til at bære mundbind på langdistanceflyvninger.
Verdenssundhedsorganisationen (WHO) opfordrer passagerer til at bære mundbind på langdistanceflyvninger i en pressemeddelelse udsendt 13. januar 2023.
Anbefalingen følger i kølvandet på en ny meget smitsom Omikron-variant, der på kort tid har spredt sig bredt i USA. I Europa er varianten blevet påvist i et lille, men stigende antal.
Hvad er XBB.1.5?
Den nye omnicron-subvariant er kendt som XBB.1.5. XBB.1.5 blev først opdaget i USA i oktober 2022, hvor den hurtigt har overhalet andre cirkulerende varianter.
Subvarianten har udviklet sig fra XBB. Den er en rekombinant af to Omicron-varianter.
Ifølge WHO er der fra 22. oktober 2022 til 11. januar 2023 rapporteret 5.288 tilfælde af Omicron XBB.1.5-varianten fra 38 lande. De fleste smittetilfælde er fra USA (82,2 %), Storbritannien (8,1 %) og Danmark (2,2 %).
Det er dog svært at kortlægge den præcise spredning af den nye variant, da få tager COVID-19-test.
Det, der bekymrer forskerne ved XBB.1.5., er dens evne til bedre at undvige immunitet samt at binde sig tættere til cellerne i kroppen end tidligere observeret.
Forskere har tilmed givet den øgenavnet "kraken" efter et fabeldyr fra den nordiske folketro.
Kraken var et kæmpemæssigt blækspruttelignende havmonster, der angreb skibe og trak sømænd i døden. Ifølge nogle fortællinger var Kraken så enorm, at dens krop kunne forveksles med en ø.
XBB.1.5 er heldigvis ikke en nyfortolkning af folketroens uhyggelige fortællinger om Kraken. Nok nærmere er Kraken et desperat forsøg på at trække overskrifter.
Større smitterisiko på langdistanceflyvninger
Ifølge WHO er der i øjeblikket ikke grund til at være foruroliget over XBB.1.5. Dette til trods for at den er den mest smitsomme variant, vi har mødt siden starten på pandemien i 2019.
Sundhedsmyndighederne i Europa opfordres dog til fortsat at være opmærksomme.
WHO's krisechef i Europa, Catherine Smallwood, råder særligt flyrejsende til at anvende mundbind på langdistanceflyvninger, som er et særlig smittespredende miljø.
"Dette bør være en anbefaling udstedt til passagerer, der ankommer fra hvor som helst, hvor der er udbredt COVID-19-smitterisiko," sagde Smallwood på pressemødet 13. januar 2023 ifølge Reuters og tilføjede, at;
"Lande er nødt til at se på evidensgrundlaget, der er i forhold til at teste før afrejse.”
Det er fortsat uklart, hvorvidt XBB.1.5 vil skabe en ny global smittebølge. Nuværende vacciner beskytter mod alvorlige symptomer og hospitalsindlæggelse, siger eksperter.
Læs også om hvordan du beskytter dig mod COVID-19 under flyrejsen.
Hvordan beskytter du dig mod corona-smitte på din flyrejse?
Den Europæiske Unions Luftfartssikkerhedsagentur (EASA) og Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC) udsendte tirsdag d. 10. januar anbefalinger for flyvninger mellem Kina og EU.
Disse omfattede blandt andet en opfordring til brug af mundbind samt corona-test blandt rejsende, samt overvågning af spildevand. Tidligere undersøgelser har nemlig vist, at coronavirus kan spores i spildevand fra smittede, som ikke har udvist symptomer endnu. Det er derfor efter en effektiv måde at opdage virusudbrud på.
WHO anbefaler desuden også flyselskaberne til at opgradere rengøringsprocedurerne på fly, der driver langdistanceruter.
EU's integrerede ordninger for politisk kriserespons (IPCR) anbefalede også, at alle passagerer på fly til og fra Kina anvender mundbind, og at der bør foretages stikprøvekontrol af passagerer, der ankommer fra Kina. IPCR består af repræsentanter fra alle EU's 27 medlemslande.
Mange forskere - herunder dem fra WHO – mener ikke, at Kinas smittetal viser det sande omfang af sit udbrud.
Mere end 20 lande - herunder Cypern, Frankrig, Tyskland, Grækenland, Italien, Letland, Holland, Portugal, Spanien og Sverige - kræver COVID-test fra rejsende fra Kina.
I Danmark vurderer myndighederne ikke, at der i øjeblikket er behov for at indføre krav om coronatest for kinesiske og amerikanske flypassagerer, der ankommer i danske lufthavne.
Epidemikommissionen opfordrer dog brug af mundbind på fly for at mindske smitterisikoen om bord.
Læs også om coronatest til flyrejsen: alt du behøver at vide.