Selvom vores hovedstad København kan synes dyr at bo i, så er det sukkerknalder sammenlignet med verdens dyreste by. Den amerikanske forsikringsmæglergigant Mercer har netop offentliggjort en ny rapport, hvori de dyreste byer i verden at bo og arbejde i for 2020 afsløres. Rapporten undersøger leveomkostningerne for mennesker, der arbejder uden for deres hjemland – og de er mere kritiske i en tid med restriktioner forårsaget af COVID-19.
Mercer undersøgte over 400 byer på diverse områder, herunder madudgifter, boligudgifter, tøj, transport, husholdningsartikler og underholdning i form af teater, festival, biograf, koncerter med mere. New York er standardbyen for alle sammenligninger, hvorfor omkostninger måles mod den amerikanske dollar. Dette års rapport indeholder 209 byer på tværs af fem kontinenter. Rapporten blev foretaget i marts 2020, imens coronavirus spredte sig globalt.
Hong Kong er rangeret som den dyreste by at bo og arbejde i udlandet, ifølge rapporten, der fremhæver det økonomiske tilbageskridt, som coronavirus-epidemien har haft på udstationeret arbejdskraft.
Hong Kong fastholdt sin dyre valuta for tredje år i træk, mens Ashgabat i Turkmenistan sprang fem pladser op for at indtage andenpladsen, delvis på grund byens valutaopsving.
Japans hovedstad Tokyo indtog tredjepladsen på en top-10 liste, der i høj grad er domineret af asiatiske byer, herunder Singapore (5.) og den kinesiske megaby Shanghai (7.) og Beijing (10.).
Europa blev i mellemtiden repræsenteret i top-10 af tre schweiziske byer: Zürich (4.); Bern (8.); og Genève (9.). New York City var den eneste amerikanske by, der kom op i top-10.
København placerer sig på en 25. plads på den årlige opgørelse over de dyreste byer at bo og arbejde i, som Mercer offentliggjorde. I 2019 var Danmark rangeret som den 20. dyreste by.
København er dermed den dyreste by at bo og arbejde i Skandinavien, da Sveriges hovedstad Stockholm rangeres som den 133 dyreste by, og Norges hovedstad som den 76 dyreste.
Vores købsvaner er ændret
Rapporten afslører desuden, at coronavirus-udbruddet også har påvirket vores købsvaner. Visse kategorier af varer, såsom populær ”komfort-mad”, rengøringsmateriel og hjemmeunderholdning, har set en relativ stigning i efterspørgslen. Mercer har foretaget specielle analyser med fokus på prisen på disse varer på tværs af udvalgte placeringer.
Udenlandske opgaver fremtid
Mercer’s 26. årlige leveomkostningsundersøgelse (cost of living survey) er designet til at hjælpe virksomheder og regeringer med at fastsætte kompensationstillæg for udstationerede medarbejdere.
Mercers leder for global mobilitetspraksis i Storbritannien og Irland, Kate Fitzpatrick udtalte, at hun er overbevist om, at internationale opgaver vil genoptages, når landenes grænser genåbner. Dette på trods af at coronavirus-epidemien har vejet tungt på mange selskabers ansættelses- og implementeringsstrategier.
Men hun tilføjer, at ”virksomheder er nødt til at følge nøje med i, hvordan udsving i valutaer har påvirket udgifterne til leveomkostninger, og om nødvendigt justere deres kompensationstillæg. ”Omkostningsbesparelser vil fortsat være højt på dagsordenen, da virksomhederne beslutter hvornår og hvor de skal sende medarbejdere hen.”
Læs også om 20 overraskende rejsefakta, der giver dig et nyt syn på verden.
Her kan du se top-10 over de dyreste byer at bo og arbejde i:
1. Hong Kong, Kina
2. Ashgabat, Turkmenistan
3. Tokyo, Japan
4. Zürich, Schweiz
5. Singapore
6. New York, USA
7. Shanghai, Kina
8. Bern, Schweiz
9. Genève, Schweiz
10. Beijing, Kina