I weekenden foregik intensive forhandlinger mellem SAS og dets norske, danske og svenske pilotforbund. Da de ikke har været i stand til at nå frem til en aftale, der er acceptabel for begge parter, gik de omkring 1000 piloter i strejke d. 4. juli.
Det oplyser SAS’ administrerende direktør, Anko van der Werff, på et pressemøde.
”Det er en rigtig dårlig nyhed for vores passagerer. Vi er knuste. Det skulle have været sommeren, hvor alle skulle rejse igen,” sagde van der Werff.
Piloterne ansat i SAS Scandinavia, SAS' moderselskab, havde varslet strejke som følge af deres utilfredshed med deres løn- og arbejdsbetingelser i selskabet.
”Det er en dårlig dag for passagererne og en virkelig dårlig dag for SAS. Forhåbentlig bliver parterne klogere, for pengene fossede allerede ud af SAS' kasse, og de kommer til at fosse endnu mere ud, når flyene er parkeret. Det er man nødt til at finde ud af, ellers er SAS på vej direkte ind i en konkurs, hvis man ikke kan blive enige,” således udtalte Jacob Pedersen, Sydbanks aktieanalysechef, til DR Nyheder.
SAS havde forud for dette scenarie aftalt med piloterne, at de ikke kunne gå i strejke, før de er fremme ved deres hjemmebase. Derfor afgik nogle fly d.4. juli.
Alle de berørte piloter er nu gået i strejke. SAS opfordrer passagerer til at tjekke status på deres fly på deres hjemmeside
her.
Anko van der Werff har heller ikke holdt sig ikke tilbage med at kritisere piloterne for at vælge denne udvej.
”En strejke på dette tidspunkt er ødelæggende for SAS og sætter virksomhedens fremtid sammen med tusindvis af kollegers job på spil. Beslutningen om at gå i strejke viser nu hensynsløs adfærd fra piloternes fagforeninger og en chokerende lav forståelse for den kritiske situation, som SAS er i,” siger Anko van der Werff.
200-250 flyvninger vil blive berørt hver dag
I lørdags skrev SAS på sin hjemmeside, at en eventuel strejke vil påvirke samtlige flyafgange, der drives af SAS Scandinavia.
Strejken anslås at føre til aflysning af cirka 50 % af alle planlagte SAS-flyvninger. Det svarer til at 200-250 flyvninger vil blive berørt hver dag konflikten varer og ligeledes vil 20.000-30.000 passagerer.
De flyvninger, der udføres af SAS Link, SAS Connect og SAS' eksterne partnere, herunder Xfly, CityJet og AirBaltic, vil ikke blive berørt af strejken.
Ifølge Norske NRK vil strejken hver dag koste SAS mellem 80 og 100 millioner kroner.
Vi skal ikke længere end tre år tilbage i foråret 2019, hvor SAS’ piloter gik i strejke. Der fik 380.000 passagerer aflyst deres flyrejse.
Den gang påstod SAS, at overenskomstkonflikten gik under en “ekstraordinær omstændighed”, dvs. at strejken var uden for selskabets kontrol, og at SAS derfor kunne fritages for at betale kompensation til de berørte passagerer.
EU-domstolen slog dog i 2021 fast, at den strejke ikke var en "ekstraordinær omstændighed". Derfor skulle SAS betale kompensation for aflysninger og forsinkelser grundet strejken.
Strejken, som lige nu står på i SAS, er en intern strejke, hvilket ligesom strejken i 2019 betyder, at den ikke omfatter en” ekstraordinær omstændighed “. SAS er ifølge denne EU- domstolen forpligtiget til at betale kompensation.
HER ER DINE RETTIGHEDER, HVIS FLYET ER AFLYST
Hvis du har en flybillet og ikke kommer af sted, så har du ret til at få pengene tilbage for din flybillet eller eventuelt en omlægning til næste ledige afgang eller et andet tidspunkt.
SAS har udstedt ombooking, refusion og andre retningslinjer, med delvist forkerte oplysninger. Passageren behøver ikke at købe alternative flyvninger med SAS, hvis deres flyafgang bliver aflyst, og SAS ikke kan ombooke, inden for samme prisklasse, hvis der ikke findes billigere/rimelige alternativer.
Pengene kan således også gives tilbage i form af en flybillet fra et andet selskab, som SAS i den situation vil skulle betale for.
Du er som passagerer desuden berettiget til forplejning (indkvartering, måltider og telefonopkald) i henhold til EU-forordningen 261/2004 i tilfælde af lange forsinkelser og aflysninger. Du skal muligvis selv booke logi og søge refusion fra flyselskabet senere.
Så du skal huske at beholde kvitteringerne for dine udgifter i forbindelse med din flyforstyrrelse.
Du skal dog være opmærksom på, at flyselskabet kun dækker fornødne udgifter.
Du har ret til erstatning ved tabt bagage
Strejken kan også betyde, at din bagage er forsinket. Du er også berettiget et erstatningsbeløb, hvis din bagage ikke ankommer til tiden.
Ifølge SAS' hjemmeside er du, hvis din bagage er mere end 24 timer forsinket, berettiget kompensation til at købe de mest nødvendige ting. Du må bruge omkring 560 kroner om dagen.
Der er mulighed for erstatning, hvis du helt mister din bagage.
Din bagage anses for mistet, hvis du ikke har fået den inden for 21 dage, og du har således ret til erstatning for den. Beløbet kan være op til 10.000 kroner.
Du har ret til kompensation
Du er berettiget kompensation, hvis din flyafgang med SAS bliver aflyst i forbindelse med piloternes strejke. Beløbet du kan kræve i kompensation, afhænger af den samlede distance af din flyrejse og længden på forsinkelsen ved din destination, ikke ved afrejse.
Du har som udgangspunkt krav på følgende i tilfælde af flyforsinkelser på over 3 timer:
- 250 € for flyvninger mindre end 1.500 km
- 400 € for flyvninger mellem 1.500 og 3.500 km og intra-community fly over 1.500km
- 600 € for flyvning mere end 3.500 km
Hos FlyPenge.dk er vi klar til at videreføre dit krav. Vores dygtige juridiske afdeling gennemgår din sag helt gratis. Der er ingen udbetaling, forudbetaling, gebyrer eller lignende. Det er rent no cure, no pay, hvilket vil sige, at det ikke koster dig noget, hvis du ikke også selv får penge ud af det.
Alt du skal gøre, er at indtaste dine flyoplysninger i vores ansøgningskema. Skemaet kan du finde
her. Hvis du kvalificerer dig til kompensation, tager vores team af jurister sig af resten for dig.
Læs også om hvordan du får kompensation for et annulleret eller forsinket fly.