Det er blevet bekræftet, at Cathédrale Notre Dame de Paris vil blive restaureret nøjagtigt, som den så ud før, den blev ødelagt af branden i april 2019. Den franske præsident, Emmanuel Macron, har bekræftet, at det berømte vartegn vil blive gendannet til dens "sidste kendte visuelle tilstand,", i henhold med et lovforslag vedtaget af det franske senat.
Landet satte et fem- årigt mål for katedralens genopbygning efter branden ødelagde dens spir og en stor del af taget. Dog blev renoveringsarbejdet midlertidigt udsat på grund af COVID-19- epidemien. Præsidenten syntes at favorisere en "opfindsom genopbygning". Hans udtalelse har sat gang i spekulationer om, hvorvidt restaureringen vil omfatte et moderne spir, en tagterrasse, en swimmingpool, ja endda en McDonald's restaurant.
Restaureringsarbejdet starter først i 2021
Disse vanvittige spekulationer er delvist opstået, da den franske regering annoncerede en international designkonkurrence for nye ideer til den ødelagte katedral. Det er dog nu klart, at dette ikke er den skæbne, Notre Dame de Paris står overfor. Landets kulturministerium afslørede i oktober 2019, at næsten € 1 mia. (7,45 mia. dkk) er blevet afsat for arbejdet med Paris’ vartegn. Dette inkluderer fjernelsen af 250 ton smeltet stillads, der blev installeret i taget, før branden opstod til renovering af katedralens spir. Som et resultat begynder selve genopbygningsprocessen ikke før 2021.
Et historisk symbol på Frankrigs modstandsdygtighed
Før branden brød ud i den 850 år gamle katedral bød den velkommen til næsten 13 millioner besøgende hvert år. Byggeriet begyndte under Louis VII's regeringstid i 1163 og blev afsluttet i 1345. Blandt dens uvurderlige artefakter er tornekronen - en katolsk relikvie, der vises på Langfredage under fasten, det store orgel på 8000 rør og Nicolas Coustous skulptur Descent from the Cross (Kristi nedtagelse af korset).
Katedralens spir blev tilføjet i 1859 af Eugène Viollet-le-Duc. Ifølge Macrons erklæring vil der blive fremstillet en kopi ved hjælp af katedralens originale materialer "for at garantere ægtheden, harmoni og sammenhæng i dette mesterværk af den gotiske kunst."
Tidligere i år blev det rapporteret, at op til 50 procent af katedralen muligvis ikke kan reddes. Notre Dames offentlige plads åbnede igen for offentligheden et år efter, at brand fandt sted d. 15. april 2019.
"Gendannelsen af Notre Dame er et symbol på vores folks modstandsdygtighed og vores evne til at overvinde store udfordringer," sagde præsident Emmanuel Macron på markering af etårsdagen.
Der vil sandsynligvis gå flere år, før renoveringen er afsluttet, og Notre Dame kan åbne igen for offentligheden. Den forventede færdiggørelsesdato er sat i 2024.
Læs også om Paris er under forandring – Hold øje med disse ting på rejsen.