Rejsebranchen har i høj grad mærket konsekvensen af COVID-19-pandemien, men præcist hvor meget er priserne faldet i Europas storbyer som et resultat?
Hvert år offentliggører det britiske postvæsen (Post Office) sit City Costs Barometer, der er en undersøgelse, der sammenligner parametre såsom prisen på måltider, bytransport, sightseeingoplevelser og indkvartering i europæiske byer. Det gør de for netop at finde den gennemsnitlig pris på rejser til forskellige destinationer.
De seneste resultater viser et stærkt fald, hvor priserne styrtdykker over hele Europa.
Coronavirus-pandemien har rystet turistindustrien. Post Office’s byomkostningsbarometeret for 2020 afslører, at turister kan gøre nogle spektakulære besparelser, når de rejser. Rapporten viser, at rejsende kan spare op til 26 procent sammenlignet med priserne før lockdown i marts.
Undersøgelsen viste faldende priser på visse varer og oplevelser i 25 af 50 undersøgte byer. Undersøgelsen tager desuden hovedsageligt udgangspunkt i europæiske storbyer, som tillader adgang for folk fra Storbritannien.
- Hotelomkostningerne er faldet betydeligt siden den internationale lockdown
- De samlede omkostninger er lavere end sidste år mange steder
Østeuropæiske storbyer er billigst
Byomkostningsbarometeret afslørede også, at de samlede priser er lavere end for et år siden i over halvdelen (52%) af byerne. Det største fald er på næsten 26% i hovedstæderne Reykjavik og Oslo.
Faldet i omkostninger skyldes i høj grad faldet af hotelpriserne i de største europæiske byer. Kun i to byer, henholdsvis Athen og Katowice, blev der registreret stigninger i gennemsnitsomkostningerne for to nætters trestjernede indkvartering sammenlignet med marts i år.
I alt blev 50 storbyferiedestinationer undersøgt med fokus på data som omkostningerne ved en returflyvning fra lufthavnen til byens centrum, en flaske øl og et besøg på et af landets hovedmuseer. I Oslo er priserne faldet med 25,6%, mens priserne i Stockholm er faldet med 5,3 % sammenlignet med august sidste år. Belfast oplevede det næststørste fald i priserne på 23,7%.
Østeuropæiske byer dominerer, når det kommer til den bedste samlede værdi, hvor Vilnius og Warszawa er de bedste storbyferiedestinationer for dem, der gerne vil have en billig rejse. Kraków kan prale af at have den billigste indkvartering, i gennemsnit £ 75 (558 dansker kroner) for to nætter for to personer, mens et måltid til to og en flaske vin er billigst i Prag.
”Dette års rapport viser, at der er masser af storbyer i hele Europa, der tilbyder stor værdi for pengene. Vi har kun valgt at præsentere de byer, der i øjeblikket har ophævet karantænebegrænsninger, men vi opfordrer folk, der planlægger en rejse, til at følge FCO’s (Foeign and Commonwea lth Office, Storbritanniens Udenrigsministerium) anvisninger, inden de booker deres ferie,” sagde Nick Boden, leder af Post Office Travel Money.
København er blandt de dyreste
Den dyreste by at rejse til i 2020 ifølge undersøgelsen er Zürich. Her er den gennemsnitlige rejses omkostning £ 420,09 (3.126 danske kroner). Det er over dobbelt så højt sammenlignet med de billigste otte byer i rapporten.
Den absolut billigst by at rejse til i øjeblikket er Lviv i det vestlige Ukraine. Her er den gennemsnitlige rejses omkostning £ 126,96 (944,63 danske kroner).
Danmarks hovedstad København indgår også i rapporten, og en rejse til København er ikke billig. Placeret som nr.48 er København en af de dyreste byer at rejse til med en gennemsnitlig rejseomkostning på £ 398,49 (2.964,87 danske kroner). Omkostningerne på en rejse til København er kun faldet med 4,7 % sammenlignet med august 2019.
Du kan læse hele rapporten
her.
Læs også om Airbus satser på en fremtid med flyvende taxaer.