Den ubehagelige sandhed er, at al rejse påvirker miljøet. Med rejser kommer derfor for et ansvar og en forpligtelse til at vælge mere bæredygtige alternativer. Drømmer du om at rejse mere mindful, når grænserne engang åbner efter corona-pandemien? Så læs med videre.
Udforsk lokalt
Hvis der er noget, som corona-pandemien har lært os (bortset fra at vaske vores hænder), er det, at der er fantastiske steder at udforske lige uden for vores dør. Under lockdown opdagede du måske lokale stier, som du aldrig før havde lagt mærke til, eller måske udforskede du din hjemby fra et helt nyt perspektiv.
Evnen og glæden ved at opdage på ny er vigtig at tage med sig på internationale rejser, så det ikke bare bliver en rejse for fotoalbummet. Oplev en destinations bjerge, strande, heder, skove, historisk arkitektur og kultur fremfor dyre restauranter og hoteller.
Rejs uden for sæsonen
Populære destinationer over hele verden lider i højsæsonerne af overturisme og miljøskader, der forstyrrer lokalsamfundene. Du kan hjælpe disse steder ved at besøge dem uden for sæson, hvilket også er billigere!
Undersøg din destination
Uanset om du rejser lokalt, nationalt eller længere væk, så skal du undersøge din destination for at lære om de miljømæssige og sociale udfordringer, som samfundet står overfor, og de lokale regler og eventuelle spændende projekter eller lokale kampagner de har iværksat. I internettidsalderen er dette ikke en svær opgave.
Fra at anerkende oprindelige befolkninger eller undgå at bidrage til hemmelig bortskaffelse af plastaffald, til at klæde sig passende eller besøge etiske dyrehabiliteringscentre - din research vil guide dig. Det giver dig mulighed for at være mere opmærksomme på de aktiviteter, du vælger at deltage i, de steder, du besøger, og hvor du bruger dine penge. Det vil også sikre, at du ikke går glip af noget unikt under dit besøg.
Brug lokale udbydere
Brug så vidt muligt lokale udbydere, når du planlægger din rejse. Så sikrer du, at du lægger penge i det samfund, du besøger. Det kan være hvor du bor, men også hvem du bruger som dine udbydere til dagsture, hvor du spiser og de souvenirs, du køber.
En lokal operatør betaler sig desuden, når det kommer til lokal viden. De kender stedet bedre end nogen anden turistguide, og de kan ofte vise dig stedet fra en mere personlig vinkel.
Se efter bæredygtige rejseakkrediteringer, men vær ikke en slave af dem. Akkrediteringer er en måde at demonstrere handling på, men ikke alle udbydere (især mindre) vil have ressourcerne til at ansøge om dem. Efter et stykke tid får du en fornemmelse for, hvad du kan forvente af en udbyder.
Gennemgå dit grej
Reducer dit forbrug når du rejser og brug i stedet genstande, du allerede ejer. Hvis du har brug for nyt, så køb da produkter fra virksomheder med plus på klimakontoen. Fra rygsække til solcreme kan du finde virksomheder, der efterlader et minimalt miljømæssigt aftryk, så du kan gøre din egen lille indsats for at skade jorden mindst muligt.
Du kan med fordel også opbygge dit eget lille lager af genanvendelige genstande. Vandflasker til engangsbrug kan være svært at undgå, især i områder, hvor vandet ikke er sikkert at drikke. Du kan købe genanvendelige flasker med indbyggede filtre, men kontroller, at den, du køber, er testet og passer til din destination.
Fordelene ved mindful rejser
Mindful rejse er en anden sindstilstand. Først kan det virke som langt mere arbejde, men det fører til meget rigere rejseoplevelser. At kende en destination - inklusive dens gode og dårlige sider - hjælper med at sætte dine oplevelser i større perspektiv. Derudover kan dit bidrag til et lokalsamfund hjælpe dem med at beskytte og vedligeholde stedet. Når du bruger lokale udbydere, giver det dig indsigt i samfundet og kulturen, som du ellers ikke ville opleve. Du hjælper til med at beskytte vores jord, så det at rejse ud i verden stadig er en mulighed for fremtidige generationer.
Læs også om hvordan du kan gøre din næste rejse mere bæredygtig.