COVID-19 pandemien vist sig som et endeløst mareridt for flyselskaber på verdensplan. Senest har det norske lavprisflyselskab, Norwegian Air Shuttle, meddelt sin beslutning om at droppe sine langdistanceflyvninger i et forsøg på at vågne fra mareridtet.
Norwegian udtalte torsdag, at de vil fokusere på europæiske destinationer og slukke driften af sine oversøiske flyvninger.
Norwegian har ligesom mange andre flyselskaber været hårdt ramt af coronapandemien, hvor rejserestriktioner og grænselukninger især har påvirket efterspørgslen på langdistanceflyvninger.
Norwegian har måtte bede deres investorer om flere penge til at klare sig igennem krisen. Alene i december fløj selskabet med 94 % færre passagerer sammenlignet med sidste år.
Virkeligheden, og ikke mindst den fremtidige efterspørgsel, ser derfor nu så sort ud, at Norwegian ikke ser deres langdistanceflyvninger som levedygtige. Deres nye forretningsplan er derfor udelukkende baseret på den nordiske kerneforretning og et europæisk rutenetværk.
Ifølge Norwegians koncernchef, Jacob Schram skal planene gøre det muligt at genopbygge et stærkt og konkurrencedygtigt flyselskab, for netop at sikre så mange arbejdspladser som overhovedet muligt. Det norske regering er også i dialog med Norwegian Air om mulig statslig deltagelse i en ny forretningsplan.
Det er en robust forretningsplan, som vil give Norwegian en ny start.
Den nye forretningsplan betyder, at cirka 2150 job i Storbritannien, Spanien, Frankrig og USA nu vil gå tabt permanent.
Norwegian vil også reducere sin samlede flåde til 50 fly i 2021, hvilke de gradvist vil øge til omkring 70 fly i 2022. Flåden af Boeing 787 Dreamliners, der bruges til at flyve langdistanceflyvning, vil også blive sat ud af drift. Dreamliner-flåden har siden marts stået parkeret.
Selskabet regner med at den nye forretningsplan vil kunne reducere deres gæld til cirka 20 milliarder norske kroner og hente fire til fem milliarder norske kroner i frisk kapital.
- Flyvninger i og fra de nordiske lande til resten af Europa har altid været selve rygraden i Norwegians rutenetværk, og det er dette, der danner grundlag for, hvordan Norwegian skal se ud fremover,” udtalte Jacob Schram i pressemeddelelsen.
”Ved at fokusere på vores kortdistancenetværk er målet at tiltrække investorer, servicere vores kunder og ikke mindst bidrage til at sikre arbejdspladser, sund konkurrence og understøtte turismebranchen i Norge, de nordiske lande og Europa.”
Kunder med fremtidige langdistanceflyrejser hos Norwegian vil blive kontaktet direkte af selskabet, og få refunderet deres billet.
Læs også om SAS og Norwegian kæmper med tilbagebetaling af flybilletter.