Hongkong forærer 500.000 flybilletter væk i forsøget på at få turismen i millionbyen på fode igen.
Tre år med strenge rejserestriktioner grundet coronapandemien har kraftigt reduceret turismen i Hongkong og ødelagt dens økonomi. Byens BNP faldt sidste år med 3,5 procent i forhold til 2021, viser regeringens foreløbige data.
De kinesiske myndigheder har de seneste måneder ophævet flere af sine rejserestriktioner, herunder den obligatoriske isolation ved ankomst. De håber, at genåbningen vil have en positiv effekt på turismen.
På en pressekonference torsdag d. 2. februar fortalte lederen af Hongkongs bystyre, John Lee, at alle rejserestriktioner mellem Hongkong og det kinesiske fastland fra mandag den 6. februar droppes. Dette med reference til at Kina har ophævet sine restriktioner.
Indtil nu har det været nødvendigt med en negativ PCR-test samt forhåndstilmelding for at få tilladelse til at rejse ind i landet.
Ifølge Lee betyder "en fuld grænseåbning for det første, at der ikke vil være nogen grænse for antallet af besøgende ved alle grænseovergange, ingen grund til at foretage forudgående reservationer, og man kan rejse frit i landet.”
Før pandemiens begyndelse modtog Hongkong 56 millioner besøgende i 2019 - over syv gange sin befolkning.
Hello Hong Kong
Hongkong tager skridtet videre i forhold til ønsket om øget turisme i millionbyen. De forærer 500.000 flybilletter væk til en værdi af mere end 250 millioner euro.
Onsdag den 1. februar lancerede John Lee, kampagnen
'Hello Hong Kong'. De gratis flybilletter blev oprindeligt købt for at støtte flyselskaber under pandemien.
Flybilletterne vil blive uddelt fra 1. marts og seks måneder frem.
Flyrejserne vil blive drevet af de Hong Kong-baserede flyselskaber Cathay Pacific, HK Express og Hong Kong Airlines, ifølge Fred Lam Tin-fuk, administrerende direktør for Airport Authority Hong Kong.
Flybilletterne tildeles i første omgang turister fra de sydøstasiatiske lande, efterfulgt af dem fra det kinesiske fastland og det nordøstlige Asien, ifølge Time Out Hong Kong.
Yderligere 80.000 gratis flybilletter vil blive givet til indbyggere i Hong Kong om sommeren, med yderligere 80.000 til dem, der bor i Greater Bay Area.
Besøgende kan også nyde godt af særlige tilbud.
En million kuponer til en værdi af omkring € 11,60 (86 kr.) hver gives til turister. Kuponerne giver blandt andet rabat på mad, drikkevarer, transport, hoteller, detailhandel og attraktioner.
Hongkong er vært for mere end 250 begivenheder og festivaler i løbet af 2023, blandt andet Hong Kong Marathon, Clockenflap musikfestival og Hong Kong Rugby Sevens.
Hvilke adgangskravs er gældende i Hongkong?
Hongkong har haft nogle af de strengeste rejserestriktioner under pandemien.
Byen tilpassede sig stort set Kinas 'nul-COVID'-strategi og har lempet sine indrejseregler langsommere end andre asiatiske storbyer, herunder Singapore, Japan og Taiwan.
I september blev den obligatoriske karantæne ved ankomsten ophævet. Men turismen har haltet selv efter genåbningen af Hongkongs grænser i januar.
Nu er reglerne blevet lempet yderligere. Besøgende behøver ikke længere at isolere sig ved ankomsten, forudsat at de tester negativt for COVID.
Tester du positivt, skal du isolere dig i fem dage på dit hotel eller indkvarteringssted.
Vaccinationsbevis er også påkrævet for personer over 12 år, medmindre du har medicinske grunde til ikke at være vaccineret.
Desuden er det stadig et krav at bære mundbind i det offentlige rum, bortset fra dem, der motionerer.
Derudover skal studerende i Hongkong testes dagligt med hurtigtest for smitte med coronavirus.
Virgin Atlantic stopper sine flyvninger til Hong Kong efter 30 år
Lukningen af russisk luftrum efter invasionen af Ukraine betyder, at nogle flyselskaber ikke genoptager sin drift til storbyen.
Virgin Atlantic meddelte i efteråret, at selskabet vil lukke sine kontorer i Hong Kong efter 30 år.
Flyvninger til byen blev suspenderet, da pandemien ramte. Virgin Atlantic skulle dog have genoptaget driften som en del af sommerplanen for 2023.
Virgin Atlantic tog beslutningen om at trække sig helt ud af det asiatiske rejseknudepunkt. Flere faktorer bidrog til beslutningen, herunder lukningen af det russiske luftrum, hvilket gjorde rejsetiden over en time længere.
Kunder, der havde booket flyrejser til Hongkong med Virgin Atlantic fra marts 2023, er blevet tilbudt en refusion, kupon eller mulighed for at ombooke på en alternativ rute med flyselskabet.
Læs også om Hong Kong åbner endelige sine grænser for rejsende for første gang i to år.