Er du som mange andre forvirret omkring hvordan du få refusion af dine flybilletter for den aflyste rejse?
Vi modtager dagligt mange forespørgsler vedrørende hvad man skal gøre, hvis ens fly er aflyst grundet COVID-19.
”Hvad skal jeg gøre? Hvem skal jeg kontakte? Hvad er mine rettigheder?” – Er blot nogen af de spørgsmål vi modtager. For at gøre det nemmere for passagerne, at guide sig igennem en situation så kompliceret som aflyste rejser, så har vi skrevet denne artikel, som vil sørge for, at alle passagerer kan blive klogere på sine rettigheder.
EU’s
flypassagerrettighedsforordning har gjort det klart, at alle passagerer har ret til at få refusion for de flybilletter som de ikke får brugt, hvis flyafgangen aflyses. Dette er uanset hvad grunden til aflysningen er. Hvis du ikke er taget afsted på din rejse endnu og dit fly bliver aflyst, så kan du enten takke ja til den ændring de tilbyder eller få pengene retur for din billet. Hvis flyet bliver aflyst mindre end 14 dage før afrejse, så kan du, udover ovenstående, også være berettiget til kompensation. Flyselskaberne vil ofte fortælle passagerer, at flyet er aflyst grundet COVID-19, som betegnes som ekstraordinære omstændigheder. I nogen tilfælde vil du ikke være berettiget til kompensation, men vi hos Flypenge vil vi altid anbefale, at du får en konkret vurdering af netop din sag. Du kan finde flere informationer omkring hvordan du kontakter os og hvad vores åbningstider er, på vores
hjemmeside.
Hvis dit fly er blevet aflyst grundet COVID-19, vil du sikkert kunne nikke genkendende til, at flyselskabet enten tilbyder cashpoints, flight-credits, gavekort eller en voucher tilsvarende beløb du har givet for din rejse eller billet. Her er det dog vigtigt at vide, at du altid har ret til at få et kontant beløbet refunderet (også kaldet refusion) og derfor ikke er tvunget til at vælge imellem flyselskabet eller rejsearrangørens muligheder, hvis ikke de tilbyder refusion. Desværre oplever mange passagerer at rejsearrangørerne og flyselskaberne ikke tilbyder muligheden for, at få deres penge retur kontant for den aflyste rejse og derfor er der mange, der får sagt ja til en af de førnævnte alternativer, fordi de føler sig pressede. Dette efterlader desværre passagererne i en svær position, fordi der stadig er meget usikkerhed forbundet med flyrejser og man ikke har nogen garanti for, at kunne bruge sine cashpoints, flight-credits, voucher eller gavekort, inden for den nærmeste fremtid.
Nu er du måske blevet klogere på dine rettigheder, men det næste skridt er nu, at have en dialog med flyselskabet. Mange af de henvendelser vi modtager går også på, at det kan være svært at få fat på flyselskabet/rejsearrangøren og når man endelig får kontakt, så bruger mange bruger uanede mængder af tid på at diskutere med rejsearrangøren eller flyselskabet. Vi hos Flypenge har stor erfaring med at opkræve kompensation, refusion, ekstraudgifter og få anerkendt passagerers rettigheder. Vi har hjulpet mange passagerer med at få den refusion og kompensation, som de er berettigede til og vi brænder for, at rejsearrangørerne og flyselskaberne håndhæver de regler som er på området.
Ofte stillede spørgsmål
Hvem skal jeg kontakte for at få refusion for min aflyste rejse?
- Har du købt din billet hos en billetudbyder, også kendt om OTA (Online Travel Agencys) så opstår der ofte tvivl blandt passagererne. Kontakter man billetudbyder risikere man at blive kastet frem og tilbage, så derfor anbefaler vi altid at man kontakter flyselskabet direkte, da det er dem der er ansvarlige for rejsen og skal refundere din billet.
- Har du købt din billet direkte hos flyselskabet, så har du krav på at blive ombooket eller få refunderet din billet.
Hvad hvis udbyderen nægter at refundere min ubrugte billet?
- Det er flyselskabernes forpligtelse at refundere din ubrugte billet og du vil derfor altid kunne kontakte flyselskabet direkte.
Hvad gør jeg hvis jeg har booket en pakkerejse?
- En pakkerejse er hvis du har købt, fly, hotel og evt. transfer i en bestilling. Hvis denne skulle blive aflyst, så kan du kontakte pakkerejsenævnet såfremt udbyderen ikke tilbyder refusion. Her skal du være opmærksom på, at du ikke altid ret til at få det fulde beløb refunderet.
Kan jeg gøre noget hvis jeg allerede har sagt ja til cashpoints, flight-credits eller en voucher?
- Hvis du fx både har fået tilbud voucher og refusion, og du takker ja til en voucher, så har rejsearrangøren/flyselskabet ret til, at afvise dit ønske om ændring til refusion.
Blev dine spørgsmål ikke besvaret i artiklen, så er du velkommen til at ringe ind til os.