Det verdenskendte koralrev i Australien, Great Barrier Reef, har vist tegn på fremgang i år. De nordlige og centrale dele af revet er dækket af den største mængde koraller siden det australske havforskningsinstitut Australian Institute of Marine Science (AIMS) begyndte at observere det for 36 år siden.
I årtier har vi kunne læse den ene rædselshistorie efter den anden om afblegningen af de smukke farvestærke koraller i Great Barrier Reef som resultat af menneskeskabt forsuring og opvarmning af Stillehavet. Men nu ser det verdenskendte koralrev ud til at være modstandsdygtigt ifølge eksperter.
Den nye sammenfattede årlige rapport om Great Barrier Reefs tilstand for 2021/22 fra AIMS viser, at korallerne er i deres højeste vækst i 36 år. Rapporten blev offentliggjort d. 30. August.
I de 87 repræsentative rev, der blev undersøgt mellem august 2021 og maj 2022 under AIMS langsigtet observationsprogram (LTMP), steg det gennemsnitlige koraldække i regionen nord for Cooktown til 36 % (fra 27 % i 2021) og til 33 % i det centrale Great Barrier Reef (fra 26 % i 2021).
I den sydlige del er der derimod tab af koraldække fra Proserpine til Gladstone fra 38 % i 2021 til 34 %. Det skyldes et særligt angreb fra søstjerner.
Ifølge den administrerende direktør hos AIMS, Paul Hardisty, er resultaterne i de nordlige og centrale dele et tegn på, at koralrevet er robust og stadig kan komme sig. Great Barrier Reef kan overleve, hvis det får chancen. Dog viser tabet af koraldækket i den sydlige del, hvor sårbart revet er over for de igangværende akutte og alvorlige forstyrrelser, der optræder oftere og varer længere tid.
Vidste du, at Great Barrier Reef består af over 2.900 individuelle og forskellige rev og af 900 øer. Koralrevet dækker et areal svarende til otte gange Danmarks areal. Faktisk kan det ses helt ude fra rummet.
Betyder resultaterne at Great Barrier Reef er fremtidssikret?
Der har været fire store masseblegninger de seneste syv år. Alle koralblegningerne menes at være igangsat af usædvanlige varme havtemperaturer. Blegningerne i 2016 og 2017 tog hårdt især på koralrevet. Det samme er dog ikke tilfælde for blegningerne i 2020 og 2022. For dele af koralrevet er der altså fremgang.
"Hver sommer er revet i fare for temperaturstress, blegning og potentielt død, og vores forståelse af, hvordan økosystemet reagerer på det, udvikler sig stadig,” forklarer Hardisty og uddyber;
"Blegningshændelserne i 2020 og 2022, til trods for de var omfattende, nåede ikke intensiteten af blegningerne i 2016 og 2017, og som følge heraf har vi set mindre dødelighed. De seneste resultater viser, at revet stadig kan komme sig i perioder uden intense forstyrrelser."
Vidste du, at Great Barrier Reef blev optaget på UNESCO’s Verdensarvsliste i 1981? Koralrevet er den dag i dag blandt Australiens største turistattraktioner.
Ifølge observationsprojektlederen for AIMS, Mike Emslie, bygger resultaterne for 2022 på stigningerne i koraldækket i 2021. Det meste af stigningen drives fortsat af de hurtigt voksende Acropora-koraller, som er langt mere skrøbelige end andre koralarter, der kan være århundreder om at dannes.
"Disse koraller (red. Acropora-koraller) er særligt sårbare over for bølgeskader, som dem, der genereres af stærke vinde og tropiske cykloner," sagde Emslie.
"De er også meget modtagelige for koralblegning, når vandtemperaturen når forhøjede niveauer, og er det foretrukne bytte for tornekrone søstjerner. Det betyder, at store stigninger i det hårde koraldække hurtigt kan blive modvirket af forstyrrelser på rev, hvor Acropora-koraller dominerer."
Ifølge Emslie medfører klimaforandringer stadig hyppigere og længerevarende marine hedebølger.
"Toppen af den seneste blegningshændelse i marts opstod, da den akkumulerede varmestress forårsagede udbredt blegning, men ikke omfattende dødelighed," sagde han.
"Den stigende hyppighed af opvarmning af havtemperaturer og omfanget af masseblegningsbegivenheder fremhæver den kritiske trussel, som klimaforandringerne udgør for alle rev, særligt eftersom tornekrone søstjerneudbrud og tropiske cykloner også forekommer. Fremtidige forstyrrelser kan vende den observerede bedring på kort tid."
Konklusionen i AIMS-forskernes rapport fastsætter da også at ”nye forstyrrelser meget hurtigt kan vende den positive udvikling”.
Koralblegninger forstyrrer økosystemet
Det 36 år lange datasæt for AIMS observationsprogram (LTMP) er den største, længste og mest omfattende informationskilde om Great Barrier Reefs tilstand. Programmet hjælper med at vurdere langsigtede tendenser i tilstanden af det koralle økosystem på tværs af revet.
Koralblegning er en korals reaktion på stressende forhold og ændringer i varme, lys og næringsstoffer. Under blegning mister korallerne sine symbiotiske alger og pigmenter, hvilket får dem til at blive hvide og potentielt dø. Koraller kan overleve en blegningshændelse, men de er under mere stress. Koralblegning forstyrrer massivt økosystemets balance og påvirker havets liv.
Læs også artiklen fra 2020 om Great Barrier Reef. Her beskrives der blandt andet mere i dybden, hvad koralblegning er, og hvorfor det sker. Derudover kan du i artiklen læse, hvad koraller er.
