En udbredt myte om flyrejser er, at hvis en person på flyet er syg, ja så bliver alle andre passagerer det også. Luften genbruges på fly, og vi indånder derfor hinandens nys og hosten. Men er det nu også sandt? Bliver vi virkelig syge af at flyve? Det får du svaret på her.
Vi mennesker har brug for ilt til at danne energi i vores celler. Jo mere ilt, vores krop kan absorbere fra omgivelserne, desto mere energi kan den danne. Ilten er kernen til livet på jorden - lige bortset for de encellede organismer, der sagtens kan trives uden. Ilten er mest optimal for os på havniveau.
Fly befinder sig i en meget høj højde - normalt 10 kilometer over havniveau. I den højde er luften tynd. Mennesket er skabt til at indånde ilt, der er omkring 15 grader og som har et tryk på 14,5 PSI ved havoverflade. Og her ligger problemet; vi opfandt en maskine, der trives, hvor vi ikke gør. Dette faktum blev klart, da flyvemaskinerne kunne nå en højde, hvor vi mistede bevidstheden.
PSI er en enhed, der bruges til at måle lufttryk i eksempelvis flydæk.
Det atmosfæriske tryk er i 10 kilometers højde kun 3.46 PSI. Samtidigt er temperaturen lavere end -50 grader. Vi mennesker er slet ikke skabt til at leve i disse højder. Vi bliver faktisk ret syge af det.
Delvist manglende ilt ved høje højder er medicinsk betegnet hypoxi. Bjergbestigere skal eksempelvis undergå nogle akklimatiseringer for at tilvænne kroppen til den iltfattige luft oppe i bjergene, så de derved imødegår de negative følger af hypoxi.
Vidste du, at bjergbestiger får lungeødem (væske og blod i lungerne) og permanente hjerneskader, hvis de opholder sig i 8.000 meters højde mere end to døgn?
Luften i flyet er renere end i bussen og toget
Luften i flykabinen opvarmes først af flyets motorer, hvorefter den sammenpresses, så den kan indåndes uden fare for hverken piloter, kabinemedarbejdere eller passagerer. Det er dog korrekt, at en del af luften i flyet genanvendes. Det forholder sig sådan, at halvdelen af luften er frisk udefra og den anden genanvendes fra kabinen. Det er netop dette faktum, som har ledt folk til at tro, at bakterier og virusser spredes.
Men den recirkulerede luft er filteret fra både støv og bakterier. Disse filtre fjerner luftbårne partikler ned til en størrelse på 0,3 mikrometer med en effektivitet på 99%. Dette er en sikker og kendt metode, der ofte efterlader flykabinens luft renere end andre offentlige transportmidler såsom bus og tog.
Men det er ikke ensbetydende med, at kabinemiljøet ikke kan gøre dig syg.
Bakterier og virus spredes ved kontakt med andre mennesker, og i fly sidder vi meget tæt på hinanden. Sidder du siden af en person med en forkølelse, ja så bliver du sandsynligvis også forkølet.
Læs også hvordan du undgår at blive syg efter din næste flyrejse.
Den tørre luft er synderen
Det er derfor ikke kabineluften, du skal skyde skylden på, hvis du hoster og nyser mere efter en flyrejse. Synderen er den lave luftfugtighed.
Den typiske flykabine er usædvanlig tør. Faktisk ligeså tør som luften i en ørken. Med udtørret bihuler og næse er det lettere at opfange en virus eller bakterie fra en anden passager.
Fly er bakteriefabrikker
Desuden har flyet mange bakteriespirende overflader. Der er sjældent tid til at gøre ordentlig rent på et fly. Flytoilettet er, i modsætning af hvad de fleste tror, ikke det mest bakteriefyldte område.
Rejsesiden Travelmath undersøgte bakterieantallet hos fire forskellige flyselskaber, og resultatet var alarmerende. De højeste koncentration af bakterier var at finde på passagersædernes bakkeborde. I undersøgelsen fandt mikrobiologerne et gennemsnit på 2.155 CFU/sq.in på bakkebordene. I modsætning hertil viste undersøgelsen et gennemsnit på 265 CFU/sq.in. på toiletternes skylknap, hvilket i forvejen er langt fra rent.
Læs også om verdens reneste flyselskab.
CFU er en enhed, der anvendes til at estimere antallet af levedygtige bakterier eller svampeceller i en prøve. Levedygtigheden defineres som evnen til at formere sig via binær fission.
Læs også hvordan du undgår at blive smittet på flyet.
Det er ikke luften i flyet, det er dig selv
I det moderne samfund tager det kun et par timer at flyve langt væk fra hjemmet og opleve verden fra et helt nyt perspektiv. Mens det er nemt at tilpasse sig mexicanernes tequilabaserede Margarita og japanernes verdensberømte sushi, er det dog ikke kun rosenrødt at rejse med fly. Det tager nemlig vores krop meget længere tid at tilpasse sig det nye miljøs. Vores manglende evne til at tilpasse vores krop nye omgivelser resultere i en lang række symptomer. Og et af dem er jetlag.
Den grundlæggende årsag til jetlag er forstyrrelse af dit indre ur. Om det skyldes natarbejde, en vild weekend eller jordomrejse er underordnet. Vi har som bekendt et indre system, kaldet cirkadiske rytmer, som regulerer alt i os. Bl.a. vores søvn, aktivitetsniveau og fordøjelse er styret af det lille indre ur.
Det er et meget avanceret system, der befinder sig i alle vores celler og organer, og styres af vores hjerne. Hver cyklus af det cirkadiske ur udgør omkring 24,5 time. Det tilbagestilles hver dag på baggrund af en række signaler såsom lys, temperatur og mad.
Undersøgelser har vist, at en forstyrrelse af en persons cirkadiske rytme kan skade immunsystemet. Folk med forstyrrede cirkadiske rytmer er altså mere modtagelige for infektioner. Det indre kropsur kan kun justeres med en time per dag. Der er derfor ikke noget at sige til, at man på en langdistanceflyvning ofte får en følelse af at være syg.
Læs også om videnskaben bag jetlag, og hvordan du kan formindske dens symptomer.