Flyvende mælkebøttefrø kan forbedre droneteknologien

Hvis du gerne vil vide, hvor mange kærester du har, så skal du blot puste til en mælkebøttes blomstrende hvide fjerbuske. Sådan lød ordsproget i hvert fald engang.

Kan du huske sidste gang du pustede til en mælkebøtte, og så dem svæve langt og smukt ud i det fjerne? Måske var det i sommers eller måske var det helt tilbage til, da du var barn. Det ser umiddelbart ikke ud som om, at mælkebøttefrø flyver særligt langt, men de er faktisk dygtige flyvere, som kan inspirere droneteknologien.

Mælkebøttefrø kan flyve 100 kilometer

For at en planteart skal overleve og formere sig, skal den sprede sine frø. Alle planter har udviklet særskilte teknikker til at få spredt deres frø og frugter. Nogle bliver spredt ved at være klæbrige, andre af dyr og vandspredning og igen andre med vinden.

Mælkebøtten er en af de planter vis frø spredes med vinden. Mælkebøttens frø hedder fnok og vejer næsten ingenting. Den kan producere massevis af fnok, som vinden kan let sprede, og som små faldskærme kan de slå sig ned et nyt sted.

En mælkebøtte har mellem 100 og 172 fnok på hovedet, men en enkelt plante kan producere mere end 2.000 frø om året. Det er blevet anslået, at mere end 97.000.000 frø / hektar hvert år kunne produceres med en tæt stand af mælkebøtter.

Der er masser af forskning, som undersøger hvorledes og hvor langt frøene flyver, hvilket er intet mindre end 100 kilometer fra deres oprindelige placering. Senest har forskere fra University of Edinburgh opdaget hemmeligheden bag mælkebøttefrøenes flyvning.

En form for flyvning, der ikke er set før

Man har i lang tid troet, at netop mælkebøttens frø kunne flyve, fordi de var så ultralette og de blev båret frem af luften. Men forskningsholdet i Edinburgh fandt ud af, at dette alene ikke kan forklare, hvorfor frøene er så gode til at forblive i luften så længe.

De brugte en lodret vindtunnel til at se på strømningen omkring et faldende mælkebøttefrø. De analyserede detaljeret, hvordan vinden strømmede gennem og rundt om fnokken.

De opdagede en svævende ring af cirkulerende luft, også kaldet en vortex ring, over fnokken. Luften, der strømmede gennem og rundt om mælkebøttefrøet, dannede altså til sidst en vortex – en form for energi-hvirvl. Hvirvlen over fnokken hjælper med at holde frøet oppe i luften, og tillader det at rejse lange distancer med vinden. Det er en form for flyvning, der aldrig er set før.

Når mælkebøttefrø flyver, skyldes det, at der dannes en ringformet luftboble over den, hvilket bremser deres nedstigning. 

Faktisk kan mælkebøttefrøene rejse fire gange så langt takket været vortex ringen sammenlignet frø med en fast membran.

Fra mælkebøttefrø til micro-drone

Forskerne kan bruge denne viden til at skabe micro-droner, der ikke kræver nogen form for strøm og som kan flyve lange distancer. Men indtil da kan du blot tænke på mælkebøttefrø som et af naturens små vidunder.

Læs også om de geniale edderkopper som flyver som Spiderman.

Asta har fløjet med Norwegian Air Shuttle og har modtaget: 467 €

Cecilie har fløjet med EasyJet og har modtaget: 388 €

Bent har fløjet med KLM og har modtaget: 623 €

Tommy har fløjet med EasyJet og har modtaget: 623 €

Thea har fløjet med Ryanair og har modtaget: 383 €

Ida har fløjet med Ryanair og har modtaget: 383 €

Lars har fløjet med Ryanair og har modtaget: 383 €

Leif har fløjet med Norwegian Air Shuttle og har modtaget: 1.246 €

Henrik har fløjet med Ryanair og har modtaget: 958 €

Jákup har fløjet med British Airways og har modtaget: 388 €

Jan har fløjet med Scandinavian Airlines System og har modtaget: 623 €

Eva har fløjet med Norwegian Air Shuttle og har modtaget: 582 €

Anna Sofie har fløjet med Norwegian Air Shuttle og har modtaget: 194 €

Maja har fløjet med KLM og har modtaget: 623 €

Linda har fløjet med Norwegian Air Shuttle og har modtaget: 623 €