Det finske flyselskab Finnair måtte søndag aflyse lidt over 100 flyafgange grundet strejke hos kabinepersonalet. Seks flyafgang til og fra København er påvirket.
Finnair har meddelt, at de har været nødt til at aflyse omkring 100 flyafgange fra Helsinki lufthavn søndag den 20. og mandag 21. november.
Aflysningerne skyldes, at transportarbejdernes fagforening AKT i Finland havde udsendt en strejkevarsel vedrørende Finnairs kabinepersonale. Strejken begyndte klokken 15 søndag og sluttede 24 timer senere mandag.
Hvorfor strejker Finnairs kabinepersonale?
Søndag oplyste Finnair, at de aflyste omkring 100 afgange søndag og mandag.
De oplyste desuden, at dets flytrafik vil vende tilbage til normal mandag eftermiddag, selvom nogle individuelle flyvninger stadig kan være påvirket.
Strejken opstod som reaktion på Finnairs spareplan. I starten af september meddelte Finnair en spareplan, der skulle sænke produktionsomkostningerne med 15 procent i forhold til niveauet i 2019.
Finnair har været hårdt ramt af de høje brændstofpriser, coronapandemien og krigen i Ukraine.
Spareplanen omfatter blandt andet forslag om ændringer for kabinepersonalets udnyttelseseffektivitet, regler for hotelophold og ydereligere timelønreguleringer for lange flyvninger, eftersom lukningen af det russiske luftrum har øget længden på flyrejser til Asien.
Da Finnair ikke er lykkedes med at indgå en aftale med kabinepersonalet i Finland, har de forsøgt at komme med alternative besparelsesløsninger. Disse omfatter blandt andet outsourcing af 450 stillinger hos det finske kabinepersonale på ruterne til USA og Thailand inden udgangen af 2023.
Finnairs overvejelser om at outsource finske kabinestillinger for at reducere omkostningerne fik kabinepersonalets fagforening til at varsle strejke.
"Vi er meget kede af at skabe gener for passagererne og for vores kunder. Men vi har fået masser af positive tilbagemeldinger og støtte til vores indsats," siger Marianne Arteva, der er talsperson for Finnish Cabin Crew Association (SLSY), og tilføjer:
"Vores arbejdsvilkår og lønninger er så lave nu, at vi har nået grænsen."
Finnairs vicedirektør, Jaakko Schildt, håber dog stadig på, at de kommer frem til en løsning med det finske kabinepersonale.
"Vi er dybt kede af den bekymring og ulejlighed, som denne strejke forårsager vores kunder, og vi gør vores bedste for at omdirigere kunderne så hurtigt som muligt," sagde Jaakko Schmidt, og tilføjer:
”Vi håber stadig, at vi kan finde en løsning”.
Hvilke Finnair-flyafgange er blevet aflyst?
Ifølge Finnairs hjemmeside er der søndag aflyst en enkelt flyvning til København og fra København. Mandag var to flyvninger til og fra København aflyst.
Andre storbyer som er ramt af flyaflysninger med Finnair er Berlin, London, Rom, Amsterdam og Paris.
Er du berettiget kompensation ved aflyst fly med Finnair?
Det finske flyselskab oplyser, at rejsende, der er berørt af aflysningerne, vil blive tilbudt muligheder for omlægning af flyrejsen til deres destination.
Du kan læse mere her på
Finnairs hjemmeside.
Du kan vælge at tage imod den eventuelle alternative flyvning, som Finnair tilbyder dig, eller du kan få pengene refunderet.
Ifølge EU’s flypassagerrettighedsforordning har passagerer ret til at få refusion for de flybilletter som de ikke benytter ved en flyaflysning. Dette er uanset hvad grunden til aflysningen er.
Du kan have krav på kompensation på mellem 250 til 600 euro, når et flyselskab underretter dig om aflysning af din flyafgang mindre end 14 dage før afrejse.
Derudover er du som passagerer berettiget til forplejning, dvs. indkvartering, måltider og telefonopkald i henhold til EU-forordningen 261/2004 i tilfælde af lange forsinkelser og aflysninger. Du skal muligvis selv booke logi og søge refusion fra flyselskabet senere. Husk derfor at gemme dine kvitteringer og ikke mindst at flyselskabet kun dækker fornødne udgifter.
Du kan indgive dit krav til os fra Flypenge. Vi vil hjælpe dig gennem processen. Vores juridiske afdeling gennemgår din sag helt gratis. Vi arbejder ud fra princippet no cure, no pay, hvilket vil sige, at det ikke koster dig noget, hvis du ikke også selv får penge ud af det.
Alt du skal gøre, er at indtaste dine flyoplysninger i vores ansøgningskema. Skemaet kan du finde
her. Hvis du kvalificerer dig til kompensation, tager vores team af jurister sig af resten for dig.
Læs også om Ryanair udsender advarsel til passagerer, der rejser på disse datoer i november.