Europas flyselskaber sætter igen fly i himlen efter godt 18 måneder, hvor COVID-19-pandemien satte flåder over hele kontinentet ud af drift.
Covid-19-vacciner har gjort det muligt for regeringer at genåbne deres grænser, som de havde lukket for at forhindre spredningen af coronavirus.
Men den industri, der lige så stille lader flyene lette igen, er meget anderledes end den, der transporterede rekordmange passagerer rundt om i verden, før COVID-19 lukkede alt ned.
Antallet af kommercielle flyvninger, der afgik fra og ankom til EU-lufthavne i august 2021, steg 48 % sammenlignet med sidste år, ifølge data fra Eurostat.
Det var stadig et fald på 31 % sammenlignet med august 2019, før pandemien, tilføjede EU's statistikbureau. Da pandemien var på sit højeste, i april 2020, faldt antallet af flyvninger med 91 % i forhold til den foregående april.
Det amerikanske managementkonsulentfirma, McKinsey & Company, forventer i sit mere pessimistiske scenario ikke, at industrien vil vende tilbage til 2019-niveauer før 2024. Dets mere optimistiske scenario anskuer de 'normale' niveauer tilbage ved udgangen af 2022.
Vaccinationer får flyene til at lette igen
Virkningen af COVID-19-lockdowns og aflyste flyvninger på Europas turistsektor var alvorlig. Omsætningen i turisterhvervene i EU blev halveret. Det udenlandske forbrug faldt med 64 %, og beskæftigelsen i industrien faldt 9 %, ifølge World Travel and Tourism Councils (WTTC) Economic Trends Report.
Genopblomstringen af luftfartsindustrien i Europa er blevet hjulpet godt på vej af de høje vaccinationsrater, hvilket i høj grad har reduceret smitten. Europæiske nationer dominerer listen over mest vaccinerede lande rundt om i verden, ifølge data indsamlet fra Our World in Data.
Portugal har vaccineret 86 % af landets befolkning, det højeste antal i verden. Spanien, Danmark, Irland, Italien, Finland, Frankrig og Storbritannien er også blandt de førende.
Et blandet billede
Disse høje niveauer af vaccination i Europa har gjort det muligt for regeringer at udrulle COVID-19-pasprogrammer, der tillader passagerer at flyve uden først at gennemgå længere perioder med karantæne eller selvisolation.
Men mange lande beholdte deres karantæneforanstaltninger, selv efter at rejserestriktionerne blev ophævet. Derfor er der selvfølgelig fortsat dem, som oplevede lavere opsving i deres luftfartsindustrier. Antallet af passagerer, der fløj via Finlands Helsinki-lufthavn, var for eksempel i juli 2021 stadig 82 % lavere end i 2019.
Også i Irland var flyantallet i august 2021 stadig 54 % lavere end i 2019. Nationen
ophævede først obligatorisk hotelkarantæne for internationale rejsende i slutningen af september 2021.
En flyrejse på rabat, tak!
Europa har mange lavprisflyselskaber, og deres bestræbelser på at få turister tilbage op i flyene har været med til at sætte skub i flyvningerne. Flyselskaber som Easyjet og Wizz Air tilbyder store rabatter på deres billetter.
Ryanair, som var verdens femtestørste flyselskab målt i forhold til flest solgte billetter i 2019, udtalte, at de havde sæder til reducerede priser "for at genoprette markedet meget hurtigt".
McKinsey har lanceret en aktionsgruppe med World Economic Forum for at hjælpe flyselskaber med at håndtere deres genopretning. Her forudsiges det, at industrien vil komme sig, men i en meget anden form end før pandemien.
Fremtiden for luftfart
Blandt de største forandringer vil være reduktionen af forretningsrejser, eftersom eksempelvis de virtuelle møder fortsætter. Det betyder, at de fleste flyvninger vil være til fritidsformål, og der vil ligeledes blive transporteret mindre gods i et stykke tid endnu.
Flyselskaber tabte milliarder under pandemien og har nu gæld på i alt 180 milliarder dollars alene i løbet af dette år. Som følge heraf vil der sandsynligvis være flere offentlige midler involveret i flyselskabernes genoprettelsesprogrammer. Derudover vil den nødvendige rationalisering af luftfartsindustrien kun lade de stærkeste flyselskaber overleve.
Og en af de vigtigste forandringer vil sandsynligvis være den hurtigere udvikling af
bæredygtigt flybrændstof for at lokke passagerer, hvis bekymringer omkring miljøet er blevet forstærket af pandemien.
Luftforureningens styrtdyk under pandemien viste os, hvor meget vi mennesker påvirker vores luftkvalitet, på godt eller ondt.
Læs også om byer rundt om i verden rapporterer om bedre luftkvalitet.
