Ifølge nye data fra Eurocontrol var antallet af flyvninger 10 procent højere i 2023 med anslået 10,2 millioner flyvninger registreret sammenlignet med 2022.
Den Europæiske Organisation for Luftfartens Sikkerhed, Eurocontrol, luftfartsrapport for 2023 giver et detaljeret øjebliksbillede af de seneste tendenser i luftfartsindustrien.
Foruden data over den europæiske flytrafik, viser rapporten også data over det samlet antal flypassagerer, punktlighed, trafikstrømme og jetbrændstofpriser.
Ifølge rapporten har 2023 været endnu et udfordrende år for luftfartsindustrien i lyset af det høje antal strejker, den massive stigning i dårlige vejrforhold samt de geopolitiske konflikter, herunder den fortsatte lunkning af ukrainsk luftrum som følge af Ruslands invasion.
Frankrig og Tyskland tegnede sig for næsten to tredjedele af alle flyforsinkelser. Forsinkelser grundet ATC-strejker var fire gange højere i 2023 end i 2022. Næsten alle disse strejker påvirkede fransk luftrum.
Den primære trafikstrøm på flyrejser inden for Europa lå i gennemsnit på 21.660 (+8 %) flyvninger om dagen. Interkontinentale flytrafiktal lå derimod i gennemsnit på 5.414 (+18 %) flyvninger om dagen.
Det samlede antal europæiske flyvninger havde en mærkbar stigning, hvor niveauet lå 92 % sammenlignet med antallet før pandemien i 2019. Det er 10,2 millioner flyvninger i og over det europæiske kontinent. Dette skyldes i høj grad det høje antal flyvninger i sommeren.
Antallet af flyvninger forventes at nå 98 % af 2019-niveauet i år, hvor nogle måneder potentielt kan registrere det samme eller højere antal end 2019.
Flyselskaber med færrest forsinkelser
Den gennemsnitlige forsinkelse pr. flyvning ved afgang udgjorde 17,7 minutter, omtrent det samme som i 2022, men meget højere end i 2019.
71 % af flyvningerne ankom til tiden, og ca. 65 % afgik til tiden.
Fire flyselskaber - Iberia, Widerøe, Vueling og Norwegian - registrerede ankomsttider på over 80 %.til
Kun Vueling og Norwegian viste en forbedring i punktlighed i forhold til 2019 - tallene for alle andre selskaber så et fald.
De flyselskaber som havde den laveste punktlighed i 2023 var TAP (61 %), Pegasus (62 %) og Turkish Airlines (64 %).
Ryanair, easyJet og Lufthansa Group var blandt de travleste selskaber i 2023.
Istanbul Lufthavn fastholder sin position som Europas travleste i 2023
De tre mest punktlige europæiske lufthavne var Oslo, Wien og Athen. Alle 20 lufthavne i Eurocontrols rapport registrerede lavere tal for rettidige afgange end i 2019.
Istanbul Lufthavn bød velkommen til det højeste antal flyvninger sidste år og satte en ny rekord med 1.684 flyvninger på en dag den 22. juni. Amsterdam kommer på andenpladsen og London Heathrow på tredjepladsen. Alle tre lufthavne viser en stigning i trafikken sammenlignet med 2022.
Men langt de fleste lufthavne registrerer stadig lidt færre flyvninger end i 2019.
Eurocontrol anslår, at 1,19 milliarder passagerer passerede gennem Europas 40 største lufthavne i 2023. Dette er betydeligt højere end i 2022, men stadig mindre end før COVID-19-pandemien.
Denne stigning i passagertallet er meget større end for flyvninger, da nye flymodeller betyder, at flyselskaberne nu har flere pladser til rådighed end før. Dataene viser også, at disse pladser blev besat.
Læs også om verdens mest populære flyrute og lufthavn i 2023.