Tabt bagage er et stigende problem i verdens lufthavn men hvad har man enlig krav på?
Mange passagerer oplever hvert år, at de må kigge langt efter deres bagage på bagagebåndet. Verden over bliver 30 millioner stk. bagage hvert år forsinket eller mistet, hvilket svarer til at det er 15 ud af 1000 kufferter der enten forsvinder eller er forsinket.
Alene i EU bliver 10.000 stykker kufferter forsinket, hver eneste dag. Oplever du at din bagage bliver forsinket, beskadiget eller mistet, har du ret til erstatning! Erstatningen for mistet bagage er helt op til 10.000 kr. pr. person og er uafhængig af en privat rejseforsikring. Vi anbefaler dog altid, at man er dækket af en privat rejseforsikring inden man rejser. Langt de fleste tabte kufferter kommer dog frem til passageren efter 48 timer.
Hvor anmelder man sin mistede bagage?
Hvis dine kufferter ikke er kommet frem til din destination, skal du henvende dig til flyselskabet eller flyselskabets handling agent i lufthavnen. Her skal du udfylde en Property Irregularity Report (PIR-rapport), som er dokumentation for at du ikke modtog din kufferter rettidigt og skal bruges, hvis du skal kræve erstatning fra flyselskabet senere. Du skal være opmærksom på, at flyselskabet har en kort tidsfrist, hvor du kan søge erstatning for mistet bagage. Hvis din bagage ikke dukker op, skal du senest 21 dage efter, at den skulle være kommet frem, kræve erstatning af flyselskabet. Vi anbefaler altid at man ved anmeldelse af mistet bagage, spørger om hvordan og hvorvidt det flyselskab man rejser med, dækker ens udgifter – gerne på skrift.
Hvor meget kan man forvente at få udbetalt i erstatning for tabt bagage?
Sker flyvningen med et EU registeret flyselskab inden for EU eller til et land der har underskrevet Montreal-konventionen, vil man maximalt kunne få 10.000 kr. i erstatning. Der vil dog gælde andre regler ved rejser til og fra lande, der ikke har underskrevet Montreal-konventionen. Her vil erstatningen lyde på 2.000-3.000 kr. Erstatningen vil både være dækkende over de nødvendige indkøb, der har været i forbindelse med din mistede bagage samt selve bagagen. Det er derfor vigtigt, at man gemmer alle kvitteringer for indkøb af eks. Tandbørste, shampoo, undertøj osv.
Hvordan og hvornår kan man søge om erstatning?
Senest 21 dage efter, at din bagage skulle være kommet frem, det vil sige senest 21 dage efter du ankom til din destination, skal du gøre krav på erstatning, da man så vil anse bagagen som mistet. Det er nu muligt at søge om fuld erstatning og op til 10.000 kr. Står man i en situation, hvor 2 personer har delt en kuffert, vil begge være berettiget til at søge
erstatning på 10.000 kr. per person.
Hvis din bagage er ødelagt
Du skal senest 7 dage efter modtagelse af ødelagt bagage anmelde dette til flyselskabet eller flyselskabets handling agent. Dette gøres på samme måde som med mistet bagage, med en PIR-rapport (Property Irregularity Report). Det er altid en fordel, at sende billeder med af den ødelagte bagage som dokumentation. Da der ikke er regler for, hvornår flyselskabet skal udbetale erstatning for ødelagt bagage anbefaler vi, at man i forbindelse med anmeldelsen selv skriver, hvornår man ønsker erstatningen udbetalt.
Hvordan undgår jeg at min bagage bliver forsinket?
Der er ikke nogen konkret guide til, hvordan man sikrer sig, at få sin bagage med når man rejser. Risikoen er dog større ved rejser med mellemlanding, hvor at bagagen skal fragtes fra fly til fly. Derudover er der en større chance for at bagagen ikke når at komme med på flyet, hvis man er i check-in i sidste øjeblik. Kom derfor altid i god tid til check-in og undgå eventuelle mellemlandinger, hvis dette er muligt.
Privat rejseforsikring
Vi anbefaler altid, at man kontakter sin rejseforsikring inden rejsen, så man ved præcis hvordan man er dækket.
Husk at hvis det ikke er din bagage, der er forsinket men dit fly, kan du ved aflysninger, overbookning eller forsinkelse over 3 timer selv være berettige til kompensation på op til 600 EUR per person. Vi hos Flypenge rådgiver og hjælper forbrugere med at kræve kompensation og refusion for rejser i hele verden. Er du i tvivl om dine rettigheder, skal du ikke tøve med at kontakte os – vi sidder klar alle hverdage til at hjælpe!
Læs mere om kompensation her.
Læs mere om refusion her.