Planlægger du en ferie i september?
Når vejret bliver køligere, og børnene starter i skole igen, er september en god tid til at komme væk fra store folkemængder. Der er masser af steder rundt om i verden, der har godt vejr i september. Gode rejsetilbud findes næsten overalt og september har også en hel række begivenheder man bare må besøge, i forskellige byer rundt om i verden.
Her er nogle af de bedste steder for danskere at besøge i september, over hele verden.
München, Tyskland
Hvis du kan lide gode øl, bratwurst og generel glæde, er der kun et sted at være fra 22. september til 7. oktober i år. München er hjemsted for den originale Oktoberfest, hvor millioner af mennesker kommer til byen for at nyde godt af verdensklasse bayersk brygget øl. Du skal nok planlægge en tur til Oktoberfesten i god tid.
Hermanus, Sydafrika
Da det er forår på den sydlige halvkugle, skyller de sydlige rethvaler ind ved kystbyen Hermanus og de bliver stjernerne ved Hermanus Hval Festival. Festivalen afholdes fra 28. til 30. september. Hvalhviskeren, der helt sikkert har et af de mere bizarre jobs, som folk faktisk arbejder med, fortæller dig, hvor hvalerne er. Du behøver ikke engang at tage en båd for at se dem på klos hold.
Pula, Kroatien
September er et godt tidspunkt at besøge Kroatien, med et vejr der er mildere, men stadig perfekt til stranden. Fra 5. til 8. september er byens forladte Fort Punta Christo vært for Outlook-festivalen. Hip-hop, dub, techno og reggae er blot nogle af de genrer der bliver spillet. Åbningskoncerten finder sted i et amfiteater, der er 2.000 år gammelt.
Marrakech, Marokko
Marrakech er stadig meget varmt i det begynde efterår, men nætterne er køligere, og fugtigheden er lav. Derfor er det perfekte betingelser for at slappe af ved pool kanten om dagen og danse natten væk. Hvor gør man så det? På Oasis Festival, en tredages elektronisk musikfestival afholdt fra 14. til 16. september.
Longyearbyen, Norge
Vejret i Longyearbyen i september er ikke det bedste, med faldende temperaturer, regn og hvor tåge er almindeligt. Nætterne er lange, men dog lægger dette vejr perfekt op til, at tale om bøger og de rigeste forfattere gennem tiderne. Fra 3. til 7. september er Longyearbyen vært for verdens nordligste litteraturfestival omgivet af snedækkede bjerge og fjorde.
Bora bora
Bora Bora er en af de mest fantastiske Zika-frie stranddestinationer i verden. I september er vejret perfekt med masser af sol. Endnu bedre er, at turistmængderne endelig er væk, så du kan få den idylliske overvandsbungalow for dig selv, uden irriterende naboer.
Barcelona, Spanien
Barcelona er stadig solrig og varm i det begynde efterår, så det er perfekt til at nyde byens fremragende strand og La Rambla uden at skulle tage stilling til store grupper af turister. Det er også festmåned: Byens årlige festival, La Mercè, er fra 21. til 24. september.
Aruba
Aruba er en af de mest populære Caribiske øer at besøge lige nu. I september er det virkelig den bedste destination i Caribien. Fordi det er uden for ”orkanbæltet”, er risikoen for dårligt vejr mindre end andre steder i regionen. Det er også lavsæson, så derfor får du hammergode hoteltilbud.