Siden corona-pandemien begyndte i marts 2020, er PCR-tests og antigentests (lyntest) begge gået ind i det fælles leksikon. Men hvad er forskellen mellem de forskellige måder at teste COVID-19, og hvilken en skal du anvende for at rejse?
Det er en labyrint af akronymer og teknologier, men som rejsende er det en pinsel at blive nægtet boarding – eller værre blive sendt tilbage til den destination, du kom fra. Vi forklarer her om de forskellige coronatest, hvornår du har brug for dem, og hvordan du finder dem, når du er på farten.
Hvad er en PCR-test, og hvorfor har jeg brug for en?
En Polymerase Chain Reaction (PCR) test leder efter genetisk materiale i en prøve. Prøven tages fra næse, hals eller svælg, og har til formål at påvise genetisk materiale, nærmere bestemt virus-RNA, fra SARS-CoV-2-coronavirus, der forårsager COVID-19. Hvis testen finder dette materiale, har du eller har du været smittet med corona for nylig.
Cleveland Clinic har nogle yderligere forklaringer på, hvordan PCR-test virker.
PCR kaldes normalt officielt RT-PCR (RT for Reverse Transcription) og stammer fra en gruppe af nukleinsyre-amplifikationstests (NAAT'er), der omfatter en række forskellige metoder - NEAR, TMA, LAMP, HDA, CRISPR og SDA. Alt hvad du bør vide for at rejse er, hvilke test det pågældende land, du rejser til, ønsker.
Brug offentlige websteder til at tjekke de seneste adgangskrav til din destination, eller tjek udenrigsministeriets hjemmeside. I praksis skal du enten bruge en specifik PCR eller anden form for NAAT-test for at rejse internationalt. Mange lande kræver en nylig negativ coronatest for adgang. Nogle lande kræver endda negative test for vaccinerede rejsende. Tjek omhyggeligt, og udskriv eller tag et skærmbillede af kravene, så du kan bekræfte, at du får den rigtige coronatest med den, der administrerer den før afrejse.
Nogle lande kræver, at tests udføres af en sundhedsudbyder såsom en læge, sygeplejerske eller et apotek, mens andre har det fint med, at du selv tager den derhjemme og sender den til et laboratorium.
Nogle lande kræver også, at du tager en ny test efter din ankomst.
Hvordan adskiller en PCR-test sig fra andre tests?
PCR-tests adskiller sig fra andre i, hvad de tester for, og hvordan de behandler prøven. I mange tilfælde kan den faktiske prøveudtrækning fra din næse, hals eller spyt være den samme.
Men udover den almindelige PCR-test accepterer nogle destinationer antigentest, som leder efter specifikke molekyler på overfladen af virus, altså virusprotein. Disse er meget hurtigere - det kan tage 15-30 minutter for de fleste af dem. Du kan enten købe dem som hjemmetestsæt, eller du kan få en taget på et apotek, testcenter eller hos din læge.
Hver opmærksom på at det kun er antigentest administreret af en sundhedsudbyder, som udsteder skriftlig dokumentation, som anses for gyldige til rejseformål. Medbring kravene til din destination, når du bestiller testen for at være sikker.
Efterhånden som flere destinationer introducerer corona-pas som adgangsbevis til kulturelle steder og restauranter, accepterer nogle lande- såsom Frankrig og Spanien- også nylige antigentests som digitalt COVID-certifikat.
Hvor kan jeg få en PCR-eller antigen-test til min rejse?
Uanset om du rejser ind i et land eller vender hjem, skal du muligvis fremlægge skriftligt bevis for en PCR- eller antigentest, som er taget i løbet af de sidste 24, 48 eller 72 timer. Bemærk, at dette meget vel kan være forskelligt for PCR- og antigentests afhængigt af, hvor du skal hen.
Antigentests er udbredt tilgængelige på apoteker, hvor du som regel har resultatet inden for 15-30 minutter, men test til rejseformål kan medføre gebyrer - og test til almindelig smitteopsporing giver dig muligvis ikke den rigtige skriftlige dokumentation til din rejse.
PCR-tests er mindre tilgængelige og tager længere tid for resultat. Derfor kræver det mere planlægning. I mange lande kan du kun få en PCR-test med dokumentation til din rejse på et apotek – men vær opmærksom på, at det stadig kan være ret dyrt. Hvis du har svært ved at finde et sted, der tilbyder coronatests, kan du kontakte dit flyselskab og se, om de kan hjælpe.
Hvordan får jeg en PCR-test i udlandet?
Da PCR-test tager længere tid og kræver mere udstyr end en antigentest, kan det være sværere at finde dem i udlandet.
Den britiske regering har en liste over teststeder, der kan være nyttige for passagerer, der rejser fra Storbritannien.
Frankrig har også en COVID-testlokationsdatabase, der giver dig mulighed for at søge efter lokation og vælge PCR, antigen eller begge dele. Det samme gælder i Tyskland, hvor de har opdelt teststederne efter region. Brug en oversættelsesapp eller spørg på dit hotel om hjælp.
Søger du teststeder i et andet land, så kan du helt enkelt lave en google-søgning, hvor du f.eks. skriver "COVID-rejsetest", PCR eller antigen og landets navn. Men sørg for, at du ikke bliver trukket ind på private virksomheder, hvor coronatest kan koste mange penge.
Kan jeg tage en PCR- eller antigentest derhjemme til rejser, eller tage en test med?
De fleste lande accepterer ikke selvadministrerede coronatest, når det gælder rejser. Når det så er sagt, findes der situationer, hvor du tager en test med dig og booke et videoopkald med en sundhedsfaglig, der vejleder dig, når du tager testen.
Når alt kommer til alt er både PCR-tests og antigentests bredt tilgængelige mange steder, og her i Danmark er det helt gratis at blive testet.
Læs også om ny coronavirusvariant skærper rejserestriktionerne i EU.