Den festlige julestemning lever videre i Berlin med julemarkeder efter et års pause. De åbner dog med strammere COVID-19 adgangsrestriktioner end hidtil. De nye restriktioner kræver blandt andet, at folk skal have bevis på deres COVID-19-status ved indgangen.
Tysklands verdenskendte traditionelle julemarkeder blev aflyst sidste år på grund af stigninger i COVID-19-smitte. I år er de tilbage med alt, hvad der hører sig til herunder funklende lys, karruseller, skøjtebaner og stande, der sælger alt fra honningkager til håndmalede nipsting. Dette års festligheder kommer også med et krav om, at gæsterne skal præsentere deres COVID-19-status, før de får lov til at komme ind.
Berlins senat udtalte tirsdag, at julemarkedsarrangører vil være i stand til at anvende de såkaldte 3G- eller 2G COVID-19-restriktioner i år.
I henhold til 3G-reglerne skal alle over 12 år fremvise bevis for vaccination, overstået infektion eller et negativt COVID-19-testresultat for at komme ind, når markederne åbner den 22. november.
Derimod kræves det af 2G-regelsystemmet, at alle over 12 år er færdigvaccinerede eller immune for at få adgang.
Læs mere: Skal du flyve i juleferien: Her er de travleste rejsedage.
Nogle populære markeder i Berlin, som allerede har bekræftet, at de anvender 2G-reglen, omfatter Rotes Rathaus, Zitadelle Spandau og Gendarmenmarkt, ifølge Visit Berlins turistråd.
Julemarkeder er en stor ting i Tyskland. De er en stor turistattraktion i vintersæsonen med omkring 2000 landsdækkende og omkring 80 markeder alene i Berlin. Den mest berømte er uden tvivl Nürnberg-julemarkedet og Nürnberger Christkindlesmarkt i Bayern, som tiltrækker omkring to millioner besøgende hvert år.
Læs mere: Det smukkeste julemarked i Europa 2020 er kåret.
Tysklands 2G og 3G COVID- 19 regelsystem
De enkelte delstater i Tyskland har forskellige regler og restriktioner i forhold til Corona. Nogle tyske stater opererer under den såkaldte 2G/3G-regelsysyem. Det vil sige, at offentlige steder og spillesteder såsom hoteller, restauranter, caféer, barer, biografer, teatre, fitnesscentre, natklubber selv kan vælge om de benytter 2G- eller 3G-reglerne.
Steder markeret som 3G tillader adgang for færdigvaccinerede personer og for personer med en negativ PCR eller hurtigtest (antigentest) taget senest tre dage før. Under 3G-systemet er mundbind påkrævet indendørs, og der er desuden en grænse for antallet af personer, der er tilladt indenfor.
Offentlige steder markeret som 2G tillader kun adgang for færdigvaccinerede (med visning af coronapas) eller immune ud fra dokumentation af tidligere smitte. Der forekommer ikke kapacitetsbegrænsninger under 2G-regelsystemet.
Det er op til den enkelte virksomhed at beslutte, om de vil være 2G eller 3G. Ikke alle stater og byer følger modellen på samme måde. I Hessen, for eksempel, er 3G-reglen obligatorisk, og 2G-reglen er valgfri, så sørg for at tjekke forud, når du planlægger ture eller aktiviteter i Tyskland.
Læs også om de smukkeste julemarkeder i Europa 2020.