Når det kommer til flyrejser, forventer de fleste passagerer at få det, de har betalt for. Nemlig en behagelig flyvning uden de store forsinkelser. Desværre har der været en stigning af overbookede fly de seneste år. Eftersom flyselskaber sælger billetter til flere passagerer end deres fly kan rumme, må nogle rejsende afvises ved boarding.

Heldigvis beskytter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 261 /2004 alle passagerer, der ufrivilligt er blevet nægtet boarding. Hvis en passager nægtes boarding på grund af overbooking, skal flyselskabet levere en alternativ flyvning inden for en time efter den oprindelige flyafgang. Gør de ikke dette, kan passagerer kræve kompensation til op til 600 €.

Hvorfor overbooker flyselskaber deres fly?

Det virker meget modstridende at sælge flere billetter end tilgængelige. Flyselskaber er væsentligt anderledes end andre serviceudbydere, vi normalt støder på. Restauranter og hoteller ville meget sjældent overbooke deres borde eller værelser.

Grunden til, at passagerer kan nægtes at gå ombord på et fly, er ret simpel.

Det er ikke alle passagerer, der har købt billet, som rent faktisk dukker op. Disse såkaldte “no-show” passagerer efterlader flyet med tomme sæder. Flyselskaberne har derfor indset, at deres indtægt og overskud falder, hvis de enten ikke hæver priserne eller overbooker. Prisstigninger er sjældent en fordel for nogen.

De fleste flyselskaber forsøger derfor istedet at anslå det sandsynlige antal no-shows på en flyrejse. De godkender efterfølgende reservationer i overensstemmelse med flyets kapacitet plus det anslåede antal no-shows, dvs. overbookerne. Hvis deres regnestykke går op, vil ingen pladser stå tomme, og ingen passagerer vil stå efterladt tilbage i lufthavnen pga. nægtet boarding.

Desværre går regnestykket ikke altid op.

Uforudsete episoder kan besvære flyselskabernes sandsynlighedsberegninger. Når mere end det forventede antal passagerer dukker op i lufthavnen, kan ikke alle rejsende komme med flyet. Dette scenario opstår oftere end, hvad godt er.

Selvom det ikke er ulovligt for flyselskaberne at nægte boarding til passagerer, behøver de berørte rejsende ikke at acceptere situationen. Der findes heldigvis en forordning, som beskytter flypassagerers rettigheder, når de er udsat for flyforsinkelser, flyaflysninger og nægtet boarding.

Hvad er nægtet boarding juridisk set?

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 261 /2004 definerer nægtet boarding som flyselskabets afslag på passagerer, der:

  • er mødt i gaten til tiden
  • ikke har fremvist sikkerhedsmæssig fare
  • har indsendt alle de nødvendige rejsedokumenter

Hvis der ikke melder sig et tilstrækkeligt antal frivillige til, at de resterende passagerer med reservationer kan komme med flyet, kan flyselskabet afvise dig mod din vilje. Er du tvunget til at opgive din plads, på trods af at være fremmødt til tiden med gyldigt rejselegitimation og visum, skal flyselskabet udbetale kompensation. Din flyrejses distance afgøre størrelsen på kompensationen.

Din rettigheder ved boardingafvisning i forbindelse med overbooking

Boardingafvisning mod passagerens vilje giver kompensationsret. De eneste ydereligere krav, der skal opfyldes ved nægtet boarding er, at du afgår fra en EU-lufthavn ELLER dit fly er registreret i EU.

Hvis dit fly opfylder disse betingelser, har du ret til at vælge mellem enten;

  1. refusion inden for syv dage af den fulde købspris af billetten for den del eller de dele af rejsen, der ikke blev foretaget OG hvis det er relevant en returflyvning til første afgangssted
  2. omlægning af rejsen til vedkommendes endelige bestemmelsessted ved førstgivne lejlighed
  3. ændring af reservationen til et senere tidspunkt efter eget valg

Erstatning og kompensation ved overbooking – hvor meget kan du få?

Kompensationsbeløbet du er berettiget ved overbooking, er efter samme kriterier som ved flyforsinkelser og flyaflysninger. Du kan kræve;

  • 250 euro for flyvninger på op til 1500 km
  • 400 euro for flyvninger mellem 1500 og 3500 km og intra-community fly over 1500 km, dvs. alle indenrigs- og EU-flyvninger
  • 600 euro for flyvninger over 3500 km

Find ud af om du er berettiget kompensation her.

Passagerrettigheder ved ekstraordinære omstændigheder

Boardingafvisningen må ikke skyldes en ekstraordinær omstændighed. Ifølge EF 261/2004 kan flyselskabet kun holdes ansvarlig for de situationer, som de har kontrol over. Det hævdes i EF 261/2004, at flyselskabet ikke kunne have forudsagt eller forhindret situationen, selv hvis alle rimelige foranstaltninger blev truffet. Når årsagen til forsinkelsen, aflysningen eller overbookingen skyldes en ekstraordinær omstændighed, kan flyselskabet derfor ikke holdes ansvarlig. Du kan således ikke kræve kompensation.

Læs mere om ekstraordinære omstændigheder her.

Det er dog sjældent at udtrykket “ekstraordinære omstændigheder” kommer i spil ved overbooking og nægtet boarding. De eneste tilfælde, hvor ekstraordinære omstændigheder kan finde anvendelse her, vil være, hvis den givne passager udgør en trussel mod andre passagerers sikkerhed.

Ret til forplejning og indkvartering

Flyselskabet er desuden forpligtet til at forsyne dig med måltider og forplejning, når du nægtes boarding og er tvunget til at vente på et alternativt fly. Forplejningen tilbydes af ​​flyselskabet, når forsinkelsen overskrider to time. Forplejningen inkluderer;

  • kommunikation i form af to telefonopkald eller email,
  • madkuponer, drikke
  • indkvartering eller logi og transport mellem lufthavnen og hotellet, hvis forsinkelsen er over 3 timer og strækker sig over natten

Hvis du ikke bliver tilbudt kuponer til mad og drikke, telefonopkald eller hotelophold, kan du stadig foretage de nødvendige køb. Husk blot at beholde dine kvitteringer, da de giver dig mulighed for at kræve refusion for dine udgifter senere.

Tilfælde hvor forplejning og indkvartering kan begrænses

Forplejning og indkvartering kan begrænses eller helt undlades, hvis dette vil give anledning til yderligere forsinkelse for passagerer, der venter på alternative eller forsinkede flyafgange.

Hvis en flyafgang er forsinket sent om aftenen, men forventes at afgå inden for få timer, og forsinkelsen derfor vil være meget længere, hvis passageren tilbydes hotel midt om natten, skal flyselskabet ikke yde denne form for forplejning.

Hvis flyselskabet på samme vis er ved at udlevere måltidskuponer og efterfølgende får oplyst, at flyet er klar til boarding, skal flyselskabet afvise denne forplejning. Hvis et luftfartsselskab tilsvarende netop er ved at udlevere kuponer til mad og drikkevarer og derefter får oplyst, at flyet er klart til boarding, bør luftfartsselskabet kunne afvise at tilbyde denne forplejning. Disse undtagelser finder dog kun anvendelse under særlige omstændigheder, og det vil og skal altid være flyskabet pligt at reducere generne for sine passagerer.

Dine muligheder i tilfælde af overbooking

Afslutningsvis, kan du enten i tilfælde af overbooking acceptere flyselskabets tilbud eller afslå det. Her er hvad du får i begge tilfælde:

Accept af tilbuddet Afvisning af tilbuddet
Omdirigering Omdirigering
Rejsekupon Kompensation på op til 600 euro
  Mad og drikke, 2 gratis telefonopkald/e-mail og hotelophold og transport hvis dette er nødvendigt.

 

Start dit krav på kompensation hos Flypenge

Har du oplevet overbooking i forbindelse med din flyrejse og er du blevet nægtet boarding, har du muligvis ret til at søge kompensation fra det pågældende flyselskab. Hos Flypenge er vi eksperter i dine rettigheder som flyrejsende. Som en del af Hornskov Vindberg har Flypenge mange års erfaring med håndtering af inddrivelse af penge, både i og uden for retten. Du kan udfylde dine flyoplysninger i vores ansøgningsformular her, og se hvor meget du er berettiget.

 

Kræv dine penge nu!



Overbookning FAQ

 

Sådan gør du, hvis dit fly er forsinket?

Er dit fly forsinket, kan du kontakte Flypenge, så kan vi hjælpe dig med at få den kompensation hos flyselskabet, som du kan være berettiget til, hvis dit fly er mere end 3 timer forsinket. Ved at udfylde formularen på vores hjemmeside med de nødvendige oplysninger, kan vi gå i gang med den juridiske sagsbehandling, hvor vi står for alt til papirarbejde til kontakt til flyselskabet. Vinder vi sagen, bliver beløbet overført til din konto.

I hvilke tilfælde har jeg krav på kompensation?

Hvis din flyrejse ikke går planmæssigt, kan der være flere tilfælde, hvor du som passager har ret til en kompensation af den ene eller anden art. Du kan være berettiget til kompensation, hvis flyet er forsinket, overbooket eller helt aflyst. Hos Flypenge er vi specialister i passagerers rettigheder, læs mere om dine rettigheder og muligheder for kompensation på vores side. 

Hvad sker der ved et overbooket fly?

Er dit fly overbooket, kan du blive nægtet boarding. Der har de været flere sager om, at flyselskaberne skaber overbookning af deres fly for at sikre fyldte passagersæder. Nægtes du boarding skal flyselskabet tilbyde dig en alternativ flyvning senest en time efter din originale afgang.

I hvilke tilfælde har jeg krav på kompensation ved overbooket fly?

Hvis du ikke får stillet en alternativ flyrejse til rådighed en time efter din bestilte flyrejse, kan du gøre krav på en kompensation. Overbookningerne er en lovlig procedure, som flyselskaberne foretager for at undgå prisstigninger på baggrund af den ellers tabte fortjeneste.

 

Kræv dine penge nu!

Asta Sahl har fløjet med Norwegian Air Shuttle og har modtaget: 3.485,00 kr.

Cecilie F. har fløjet med EasyJet og har modtaget: 2.900,00 kr.

Bent Kjær har fløjet med KLM og har modtaget: 4.650,00 kr.

Tommy har fløjet med EasyJet og har modtaget: 4.650,00 kr.

Thea har fløjet med Ryanair og har modtaget: 2.860,00 kr.

Ida Johanne har fløjet med Ryanair og har modtaget: 2.860,00 kr.

Lars Peter Kruse har fløjet med Ryanair og har modtaget: 2.860,00 kr.

Leif har fløjet med Norwegian Air Shuttle og har modtaget: 9.300,00 kr.

Henrik har fløjet med Ryanair og har modtaget: 7.150,00 kr.

Jákup har fløjet med British Airways og har modtaget: 2.900,00 kr.

Jan har fløjet med Scandinavian Airlines System og har modtaget: 4.650,00 kr.

Eva Gaarsdal har fløjet med Norwegian Air Shuttle og har modtaget: 4.350,00 kr.

Anna Sofie har fløjet med Norwegian Air Shuttle og har modtaget: 1.450,00 kr.

Maja Thejlmann har fløjet med KLM og har modtaget: 4.650,00 kr.

Linda har fløjet med Norwegian Air Shuttle og har modtaget: 4.650,00 kr.

© Copyright 2015 - 2018 Flypenge.dk
Firma adresse: Vestergade 18 E, 1456 København K, KBH, DK | Tel: 44224080 | Email: info@flypenge.dk.
Flypenge.dk | CVR 34593833 | Åbningstider &
Flypenge.dk Rated 4.9 / 5 based on 85 reviews. | Review Flypenge.dk